Det er de færreste unge instruktører, der vælger at lave en periodefilm som deres spillefilmdebut. Det er ikke desto mindre, hvad Kasper Kalle har gjort med det historiske drama ’Christian IV – den sidste rejse’, der også skiller sig markant ud fra mængden af periodefilm på andre væsentlige punkter.
Filmen foregår udelukkende i dén hestevogn, der fragtede den alvorligt syge monark mod hans dødsleje på Rosenborg Slot i år 1648. Det er en roadmovie i periodefilmens klæder – og så alligevel ikke, for den enkle location har også medført et helt naturligt fravalg af store slotte og pompøse gevandter til fordel for en universel og yderst genkendelig kærlighedshistorie.
’Christian IV – den sidste rejse’ handler nemlig først og fremmest om det turbulente forhold mellem regenten og hans ekskone Kirsten Munk. Vi følger Christian IV i hans sidste timer, hvor han sender bud efter Munk. Kongen er drevet til desperation af sin egen jalousi og vil derfor have sin gamle flamme til at underskrive 18 anklagepunkter og dermed indrømme, at hun var ham utro adskillige årtier tidligere.
”Jeg ville lave en film, som man kan mærke er et nutidigt drama, selvom den foregår for lang tid siden. De anklager, Christian IV rettede mod Kirsten Munk, er så genkendelige, at det er tydeligt, at mennesker ikke har forandret sig synderligt siden 1648. Det er næsten ligesom at se nogle beskeder fra en ulykkeligt forelsket teenager, der skriver: ’Indrøm, at du sagde det her!’. Det tror jeg, alle kan genkende,” siger den 34-årige instruktør.
Vild med periodefilm
Kasper Kalle slog sit navn fast med sin anmelderroste afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, ’Sorte måne’ fra 2015, der også udspiller sig i fordums tid – nærmere bestemt den mørke middelalder. Kærligheden til genren lægger instruktøren ikke skjul på:
”Jeg er vild med periodefilm. Jeg var virkelig, virkelig glad for eventyr, da jeg var lille, og jeg tror, at periodefilmen er en slags eventyr for voksne. Tingene bliver meget større, følelserne bliver blæst op, og det handler mere om liv eller død.”
Efter at have set ’Sorte måne’ tog manuskriptforfatter Trine Appel kontakt til Kasper Kalle. Hun ønskede at udvikle en film om Christian IV med den dimitterende instruktør. Sammen besluttede de sig for at skære helt ind til benet i skildringen af kongens følelsesliv med udgangspunkt i de mange private optegnelser, han nedfældede i sin levetid.
Fri til at eksperimentere
Filmen skulle ikke handle om hans byggerier, hekseafbrændinger og de talrige krige. I stedet var kærlighedsforholdet til Kirsten Munk i centrum, mens de store historiske milepæle udspiller sig i baggrunden. Dét fokus fremhæver debutinstruktøren som sin styrke:
”Jeg fokuserer virkelig på dramaet, på historien og på karaktererne, i stedet for at gå meget op i slotte og kostumer. Jeg synes, det er det, jeg kan. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg glemmer lidt, at det er en periodefilm.”
Filmens grundpræmis var, at hele fortællingen skulle udspille sig den sidste dag i regentens liv med fokus på vognturen mod Rosenborg, der også fandt sted i virkeligheden.
Til at begynde med var der flashback-scener, som foregik uden for karetens fire vægge, men gradvist erfarede Kasper Kalle og Trine Appel, at det afgrænsede rum var den bedste måde at fortælle den intime historie om jalousi, utroskab og ulykkelig kærlighed.
”Vi fik den idé, at både nutiden og fortiden skulle foregå i kareten. Så blev det ligesom livets karet, der fører os igennem hele hans følelsesliv. Jo strammere ens ramme er, desto mere er man nogle gange fri til at eksperimentere. Og det var sindssygt fedt, at vi havde det her rum, vi kunne lege i, og hvor vi ikke hele tiden skulle opfinde noget nyt,” forklarer debutanten.
Modsat de fleste andre periodedramaer er næsten hele filmen optaget i et studie, hvor filmholdet skabte vognen. Det gav blandt andet mulighed for at gå fra sommer til vinter med et snuptag og ændre lyset og baggrundene i karetens vinduer. Det var alt sammen med til at skabe dynamik i de minimalistiske omgivelser.
”Jeg elsker kunstige rum, som man kan gøre troværdige. Hele filmen er optaget på noget i retning af halvanden kvadratmeter. Film er jo et visuelt medie, så der er klart en fare for, at det bliver for ensformigt, når man skærer locations fra. Derfor arbejdede vi meget på at skabe en glidende fornemmelse, hvor man ikke keder sig, fordi det store drama skaber spændingen,” siger Kasper Kalle.
Seksualitet som gennemgående tema
Når filmen skifter mellem nutid og fortid og mellem de fire skuespillere, bliver de enkelte karakterer næsten locations i sig selv, uddyber instruktøren. Skuespilkvartetten består af nu afdøde Baard Owe og Rudi Køhnke som henholdsvis gamle og unge Christian IV samt mor og datter Karen-Lise Mynster og Rosalinde Mynster som ditto Kirsten Munk.
Første møde mellem purunge Kirsten Munk og en smuk Christian IV er eksempelvis fyldt med farverigdom, mens sommeren passerer forbi vinduerne. Men omgivelserne ændrer sig i takt med, at karaktererne ældes og splittes, og den lille karet bliver gradvist mørkere og mørkere.
Lyd- og billedsiden er også langt mere moderne, end man umiddelbart kunne forvente af en historisk film. Hvor Sophia Mai komponerede middelalderlige koralsatser til ’Sorte måne’, synger hun her moderne og på engelsk. Det er endnu en måde at minde publikum om, at historien ikke er forældet eller udelukkende dansk for den sags skyld.
Et centralt tema i filmen, som også dominerede i ’Sorte måne’, er seksualitet. Det underliggende begær og den slet skjulte flirten emmer fra skuespillerne og hver en kulørt frame i filmens sommerscener.
”Hvis man læser manuskriptet til filmen, er det ikke specielt erotisk. Men der er flere, som har sagt til mig, at filmen virker vildt erotisk. Jeg tænker egentlig ikke så meget over det selv. Men jeg er meget bevidst omkring seksualitet. Blandt andet fordi jeg er homoseksuel og har haft problemer med at finde mig tilpas i mit køn og min seksualitet.
Derfor er jeg blevet mere bevidst om, hvor seksuelle mennesker egentlig er. Jeg tror, at nogle heteroseksuelle ikke lægger mærke til, hvor mange seksuelle spændinger, der konstant er i et rum, fordi de passer så godt ind,” siger instruktøren om det gennemgående tema.
Filmeksperimenter skal bredt ud
’Christian IV – den sidste rejse’ er støttet af Det Danske Filminstitut via talentudviklingsordningen New Danish Screen, der blandt andet har til formål at give unge instruktører mulighed for at debutere kort tid efter endt uddannelse på lavere budgetter. Det har været en værdifuld mulighed, fortæller Kasper Kalle.
”Det betyder jo sindssygt meget at kunne komme hurtigt i gang. Jeg tror, at den første film altid er svær. Så er der nogle, som er dygtige men også heldige, at de lige rammer ind i succes. Men med den første film er man sgu lidt på dybt vand. Jeg tror lige, man skal arbejde sig ind i spillefilmformatet. Jeg kan mærke, at jeg har lært vildt meget af denne film, og jeg glæder mig til at komme i gang med den næste.”
Lige nu skriver Kasper Kalle på endnu et periodedrama sammen med Adam August, der i år vandt en Bodil for manuskriptet til Fenar Ahmads ’Underverden’. Selvom deres projekt stadig er i manuskriptudviklingsfasen, fortæller Kasper Kalle, at den kommer til at kombinere formeksperimenterne fra ’Christian IV’ med mainstreamfilmen. Det er noget, han er blevet langt mere optaget af efter sin debut.
”For ikke særlig lang tid siden syntes jeg, det var fuldstændigt ligegyldigt med et publikum. Nu kan jeg mærke, at jeg lige pludselig tænker på, at man kan blande fornyelse, eksperimenter og kvalitet med noget, der faktisk kan komme bredt ud.”
'Christian IV – den sidste rejse' får biografpremiere den 13. december. Filmen er instrueret af Kasper Kalle, der har skrevet manuskriptet sammen med Trine Appel. Claudia Saginario producerer for Good Company Films. 'Christian IV – den sidste rejse' er støttet via Det Danske Filminstuts talentstøtteordning New Danish Screen
