Playing History vinder pris

Københavnske Serious Games Interactive har hjemtaget en pris ved 1st European Best Learning Game Competition for computerspillet "Playing History".

Prisoverrækkelsen, der fandt sted i Grækenland tidligere på måneden, har til formål at synliggøre udviklingen og brugen af læringsspil i Europa — og det var i kategorien "Best Professional Game with a Budget over 40.000 Euros", at prisen her fik dansk aftager.

Playing History er et læringsspil særligt rettet mod undervisningsbrug i folkeskolen, hvor eleverne placeres midt i historisk vigtige og interessante perioder. I rollen som en af periodens unge, skal de indsamle viden og træffe beslutninger med betydning for personens omgivelser.

New Danish Screen - spil

New Danish Screen - Spilstøtteordning blev oprettet som en del af Filmforliget for 2007-2010, for at støtte danske talenter inden for udvikling af computerspil til børn. New Danish Screen er etableret i et samarbejde mellem Danmarks Radio, TV 2 og Det Danske Filminstitut og har til huse hos Filminstituttet.

Ideen bag Playing History er derved at lade eleverne opleve den lille historie i den store — det enkelte individs historie i verdenshistorien — og skabe en læringsproces, de selv er en del af.

Playing History har modtaget demostøtte fra New Danish Screen – Spilordningen.

Læs mere om Playing History og prøv en demoudgave:
http://www.playinghistory.eu/

Læs mere om Serious Games Interactive:
http://www.seriousgames.dk/