Eksperimentalfilm er en vigtig kilde til at forstå, hvordan filmmediet har udviklet sig gennem årenes løb. Det viser et stort tema på ’Danmark på film’ dedikeret til formatet, som i en dansk kontekst førte til markante fornyelser i forståelsen af filmmediet i 1960’erne og 70’erne.
Temaet spænder bredt, og du kan opleve film fra nogle af eksperimentalfilmscenens toneangivende skikkelser såsom Jørgen Leth, Jørgen Roos, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen.
Der er popart, aktionskunst, visuelle syretrip og Dan Turell uden en trevl i nogle af filmene. Og der er dybt forunderlige, humorfyldte, overraskende og i nogle tilfælde frastødende værker. Men hvad er egentlig eksperimentalfilm, og hvorfor er de interessante for os i dag?
Kunsthistoriker og ph.d.-studerende ved Statens Museum For Kunst og Filminstituttet, Birgitte Thorsen Vilslev, definerer eksperimentalfilm som en bred betegnelse for filmkunst, der er særligt undersøgende og uafhængig, og kan dække over mange forskelligartede udtryk inden for mediet.
"Eksperimentalfilm har sin egen historie, der begynder i 1910’erne og 1920’ernes avantgardekunstbevægelser. Eksperimentalfilmshistorien er fra begyndelsen derfor tæt knyttet til kunsthistorien og ikke kun til filmhistorien. Den involverer billedkunst, lydkunst og andre kunstformer. Og det er vigtigt for at forstå mange af filmene," siger hun.
Syret ballet med Eske Holm og Sorella Englund i Bent Barfods 'Mixed Double'.
”Grunden til, at det er interessant at se eksperimentalfilm i dag, er blandt andet, at vi kan se, hvordan måden, vi ser og forstår film på, er noget, vi har tillært os gennem mange år,” fortsætter Vilslev.
”I dag er filmmediet allestedsnærværende, og derfor er det også vigtigt at se på, hvordan det har udviklet sig til sin nuværende form gennem eksperimenter. Og selvom vi ikke bruger betegnelsen eksperimentalfilm meget i dag, så forekommer der jo massevis af filmeksperimenter.”
Og det er netop vigtigt at holde fast i den eksperimenterende tilgang til mediet, så filmkulturen fortsat kan udvikle sig, mener Thorsen: ”Der er jo mange film, der blot gentager nogle normer og konventioner. Men det er også vigtigt at holde fast i filmeksperimenterne, så filmsproget kan holdes levende og ikke stivner i faste formler.”
Der eksperimenteres som aldrig før
En dansk filmskaber, der eksperimenterer i dag, er Lars von Trier. Han benytter en tilgang til filmmediet med selvpålagte regler, som også gjorde sig gældende i 60’er og 70’erne. For eksempel i 'Direktøren for det hele', hvor kameravinklerne er automatiseret, eller i ’Dogville’, hvor scenografien er opløst.
Prami Larsen, leder af Filmværkstedet, fremhæver da også Trier, som en vigtig filmskaber, der har ført eksperimentet ind i den narrative filmkunst. Som et andet eksempel på nutidig eksperimenterende filmkunst, nævner han blandt andet Sebastian Cordes’ slow cinema-udforskning ved Filmværkstedet:
”Cordes undersøger en klart defineret form, der egentlig minder om dokumentarfilm, men er meget, meget langsommelig. Altså et eksperimentet med fortælletiden,” siger Larsen.
Med 'Livet i Danmark' giver Jørgen Leth et autentisk portræt af vores land.
Han uddyber desuden, at eksperimentalfilmscenen er mere diffus i dag, blandt andet på grund af internettets komme, der i princippet gør det muligt for alle og enhver at uploade et eksperiment til hele verden:
”Der eksisterer ikke én scene for eksperimentalfilm. Det er blevet enormt fragmenteret, og der er opstået mange forskellige tilgange. Udfordringen er også, at har man først optaget en film med kameraet på hovedet, er det prøvet og set før.
Men der bliver faktisk eksperimenteret som aldrig før, blandt andet med nye formater som webisodes, VR, AR, installationskunst og så videre.”
Vigtigt at afsøge grænser
Mette Damgaard-Sørensen er kunstnerisk leder på talentordningen New Danish Screen, hvor der inden for de seneste år har været et fokus på nye fortælleformater i form af blandt andet webisodes. Men også ordningens spillefilm som ’Vinterbrødre’, ’Psykosia’ og ’Den skyldige’ eksperimenterer inden for henholdsvis kunstfilmen og mainstreamfilmen.
”Det er super interessant at se, når noget af udforskningen af filmsproget og dets grænser bevæger sig ind i den fortællende film. ’Den skyldige’ er et godt eksempel på det, hvor der eksperimenteres med mulighederne inden for ét rum og særligt mulighederne inden for lavbudgetfilm, fordi økonomi muligvis er den allermest definerende ramme, når man laver film.”
"'Skarpretteren' er en musikalsk legende om kvindens fornedrelse og ophøjelse," sagde Ursula Reuter Christiansen om værket, der kan ses på 'Danmark på film'.
Hun fortæller også, at særligt det yngre publikum har høje forventninger til kompleksitet, hvilket kalder på eksperimenter: ”En stor del af publikum er blevet meget mere erfarent i forhold til at aflæse billedsprog – blandt andet som følge af musikvideoernes indtog – og derfor skal filmsproget også være mere avanceret.”
”Filmsproget er jo ungt og stadig i udvikling. Og derfor er det vigtigt, at man afsøger grænserne og holder filmsproget levende.”
Oplev de grænsesøgende, historiske eksperimentalfilm på Danmark på film eller i Cinematekets udstilling, hvor uddrag fra væsentlige eksperimentalfilm fra 1940'erne og frem til 1970'erne bliver vist.