Premiere på Hundeliv

FILMVÆRKSTEDET. René Frelle Petersens premiereaktuelle spillefilmdebut er i biograferne fra torsdag den 16. juni.

I René Frelle Petersens "Hundeliv" møder vi den mystiske men stærke Sofia, som lever et isoleret liv med sin halvsøster, Olivia. De bor i en gammel campingvogn bag familiens bodega og må dagligt stå model til ydmygelser fra Olivias far, Lars, og hans slæng. Da Sofia erfarer, at hendes biologiske far er i live, griber de chancen og flygter i håbet om at etablere et nyt liv som en rigtig familie.

"Hundeliv" er produceret af Marco Lorenzen for 88miles med støtte fra Filmværkstedet.