Lotte Svendsen er klar med efterfølgeren til den prisvindende "Max Pinlig" fra 2008, der blev set af 163.000 herhjemme. "Max Pinlig 2 – sidste skrig" får premiere i dag over hele landet.
Max skal begynde i niende klasse efter sommerferie, og det er tid til at søge praktikplads. Den 14-årige dreng har slet ikke styr på sit liv, og alle omkring ham synes at vide bedst. På vennen Hassans opfordring, søger Max en plads i en bank, men Max's hippie-mor vil ikke bakke den beslutning op og tvinger ham til at tage med på højskole i Jylland. Da Hassan og Esther, en pige Max er forelsket i, dukker op på højskolen, kulminerer problemerne, og Max bliver nødt til at finde ud af, hvad han selv vil.
"Max Pinlig 2 – sidste skrig" er produceret af Per Holst, Stefan Frost og Henrik Underbjerg for Asta film med støtte fra Det Danske Filminstitut.