Premiere på Pels

PREMIERE. Den omdiskuterede dokumentarfilm "Pels" kan nu ses både i biffen og på tv. Filmen følger en flok norske dyreaktivister, der går undercover i pelsindustrien for at afsløre de forhold, dyrene lever under.

En norsk psykolog og dyrevelfærdsaktivist, Frank Nervik, fortæller pelsindustrien, at han har planer om at blive pelsfarmer og ansøger om at blive oplært i faget. Det får han lov til, og under sin oplæring dokumenterer Nervik forholdene på farmene.

Filmen har vakt debat i både Norge og Danmark, både for sine afsløringer og for sin metode.

 

Her kan du se "Pels"

 

I biografen

Tirsdag den 29. september kl. 19 er der premiere i København på den originale version af filmen i Grand Teatret med efterfølgende debat om dyrevelfærd på danske pelsfarme.

Paneldeltagere: Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Maria Reumert Gjerding, ordfører for dyrevelfærd i Enhedslisten, samt Dorte Rebbe Schou, agronom og medlem af Dyreetisk Råd.

På tv

DR2 viser en redigeret version af filmen den 30. september kl. 21.30 med titlen "Pelsaktivisten"

På Filmcentralen

Filmen bliver tilgængelig i originalversionen på Filminstituttets streamingtjeneste Filmcentralen fra 1. oktober.

"Pels" er instrueret af norske Ole Waagen og koproduceret af Electric Park med støtte fra blandt andre Norsk Filminstitutt og Det Danske Filminstitut.

Tags: