Premiere: Sorte kugler

Anders 'Anden' Matthesen er klar med "Sorte kugler" – en film han selv har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i. Der er dansk biografpremiere fredag den 12. juni.

Han spiller den fallerede ejendomsmægler Alex Klein, hvis liv er på katastrofekurs. Alex er plaget af en succesfuld kone, et kriseramt ejendomsmarked, en familie med irriterende vaner, kunder med dårlig smag og 14-årige baristaer, som tror de kan kende forskel på højlandskaffe indsamlet af jomfruer ved midnatstide og den fra Brugsen. Så Alex har rigeligt at være irriteret over. Og det er han så. Meget. Så meget at han den dag, det hele bliver alvor, kun kan tackle situationen på sin egen utiltalende facon.

"Sorte kugler" er skrevet og instrueret af Anders Matthesen, som også selv spiller hovedrollen. På rollelisten ses desuden Iben Dorner, Søren Rislund, Søren Malling, Thomas Hartmann og Linda P.

Filmen er den første af et samarbejde mellem Nimbus Film og TV 2. Den næste film, der kommer ud af samarbejdet, bliver Camping med Mia Lyhne og Kirsten Lehfeldt i bærende roller.

Se mere på "Sorte Kuglers" hjemmeside.

 

SORTE KUGLER (2009) - Trailer fra SMDVimeo.