Priser i Indien til Kidnappet

PRISER. Den danske børnefilm "Kidnappet" vandt to priser i Hyderabad på Indiens største børnefilmfestival.

Vibeke Muasya vandt den 20. november prisen som Bedste Instruktør på den indiske filmfestival Golden Elephant, og hendes film "Kidnappet" modtog en Special Mention i kategorien Bedste Film.

175.000 børn så film på den syv dage lange festival, der er Indiens største børnefilmfestival med et program på 154 film.

"Kidnappet" havde premiere i 2010 og kan fås på DVD. Den er produceret af Vibeke Windeløv og Karoline Leth for SF Film Production


 

Tags: Kidnappet