Priser ved Odense Film Festival

Yagmur
- hovedpersonen i Cathrine Asmussens vinderfilm
'Ghettoprinsesse'
19.08.2000
Cathrine Asmussens børnefilm 'Ghettoprinsesse' (Koncern TV- og
Filmproduktion) modtog lørdag den 19. august 2000 Odense Film Festivals
Grand Prix.
Juryen beskrev dokumentarfilmen, der handler om to 10-årige
veninder med forskellig etnisk og religiøs baggrund, som "en fortælling af
stor skønhed .. som nedbryder fordomme og skaber tro på fremtiden". Prisen
består af en Klods Hans-statuette og en check på 25.000 kr.
Prisen som bedste dokumentarfilm gik til Tómas Gislasons 'Den
højeste straf' (Peter Bech Film).
Prisen som bedste portrætfilm gik til Ole Roos' 'Ib Schønberg'
(Saga Video- og Kortfilm).
Prisen som bedste novellefilm gik til Michael W. Horstens 'Tilbage
til byen' (ASA Film).
Desuden modtog Camilla Buttingsruds 'I Danmark..' (DFI
Videoværkstedet Haderslev) den danske jurys Hædrende Omtale.
Juryen bestod af rektor for den Danske Filmskole, Poul Nesgaard,
den færøske instruktør Katrin Ottarsdóttir og den svenske producent Anne
Ingvar.
Filmen 'Spotless' indbragte instruktøren Jessica Nielsson Danske
Filminstruktørers Kollegiale Pris på 10.000 kr.
'Den højeste straf' og 'Ib Schønberg', der begge er af
spillefilmslængde, har om premiere i danske biografer den 25. september og
1. oktober.
'Ghettoprinsesse'
indgår i Det Danske Filminstituts distribution og kan derfor lånes på
bibliotekerne. 'Den højeste straf' og 'Ib Schønberg' vil ligeledes snart
indgå i Filminstituttets distribution.
I den internationale kortfilmkonkurrence gik Grand
Prix til den hollandske film 'Zonen' af Ben van Lieshout. Den
russiske tegnefilm 'Ved verdens ende' af Konstantin Bronzit modtog prisen
som Mest Opfindsomme Film, og Mest Overraskende Film blev den spanske
surrealistiske fantasi 'Rufino' af Octavi Masia Antolis.
Medlemmerne af Den Internationale Jury kan hver især uddele en
personlig pris. Filmarkivar David Meeker gav en pris til den spanske
'Bofetada' af Aron Benchetrit, Filmindkøber Alexandra Finlay valgte den
amerikanske 'Herd' af Mike Mitchell, og Jazzpianist Jan Kaspersen gav sin
pris til den engelske 'La Comtessa di Castiglione' af David
Lodge.