Producer til Talentudviklingspuljen

15.07.2003
Jens Arnoldus er ansat
som producer for Talentudviklingspuljen.
Puljen er under
etablering som resultat af et samarbejde mellem Danmarks Radio, TV/2
Danmark og Det Danske Filminstitut og skal sikre en stadig udvikling af
filmens formsprog og fortælling, så dansk film bevarer og styrker sin
dynamik og diversitet.
'Talentudvikling'
baserer sig på regeringens 4-årige film- og medieaftaler, som sikrer, at
der hvert år kan anvendes ca. 25 mio. til formålet.
Jens Arnoldus skal
forestå den daglige drift af puljen i samarbejde med den kunstneriske
leder Vinca Wiedemann. Jens Arnoldus har en mangeårig baggrund som
producer og produktionsleder i det danske filmmiljø og har endvidere i en
årrække fungeret som leder af produktionsafdelingen på Den Danske
Filmskole.
'Talentudvikling' vil få
til huse i Filminstituttet og forventes at kunne starte op pr. 1.
september.
Profil for ordningen og
ansøgningsvilkår vil snarest blive offentliggjort.
Jens Arnoldus tiltræder
15. august 2003.
For yderligere
oplysninger: Henning Camre, adm. direktør, Det Danske
Filminstitut, 3374 3501Vinca Wiedemann, kunstnerisk leder, 2025
8081Jens Arnoldus, 2149 1886