Produktionsstøtte til 2 nye spillefilm

Det Danske Filminstitut har givet støttetilsagn til to nye animationsspillefilm.

"Rejsen til Saturn"A. Film, som stod bag den populære "Terkel i knibe", er i gang med en 3D-animationsfilm for voksne, "Rejsen til Saturn", baseret på Claus Deleurans tegneserie.

Filmen er en satirisk og humoristisk fortælling, som bl.a. byder på et besøg i himmeriget, umådeholdent øldrikkeri og interplanetarisk krig. Per bliver mod alle odds valgt som navigatør på en dansk rumrejse til Saturn. Han øjner chancen for at vinde sin ungdomskærlighed tilbage, men hvad han ikke ved er, at missionen fra starten er dømt til at mislykkes