Produktionsstøtte til ny dansk børnefilm

Pressemeddelelse22.06.2001
Direktionen i Det
Danske Filminstitut har efter indstilling fra børnefilmkonsulent Thomas
Danielsson bevilget produktionsstøtte under konsulentordningen
til:
Ulvens
Datter
Instruktør: Morten
KøhlertManuskriptforfatter: Morten Køhlert, frit efter Cecil Bødkers
roman "Hungerbarnet"
Historien foregår
i år 1850 og handler om den 9-årige pige Tinke. Hendes forældre er døde,
og kun ved et mirakel har hun overlevet i ødemarken. Hun møder
hyrdedrengen Larus, der giver hende mælk og brød og lidt efter lidt
vinder hendes tillid. Han ved, at Tinke vil sulte ihjel, hvis ikke han
hjælper hende.
Larus tager Tinke
med tilbage til gården hvor han arbejder. Bonden vil sende hende på
fattiggården, men hans kone vil derimod beholde Tinke og opdrage hende som
den datter, hun aldrig fik. Men Tinke er vild som et dyr og svær at lære
gode manerer - og hun har andre plander:
På moderens
dødsleje modtog Tinke en værdifuld halskæde fra hende. Moderen fortalte,
at hun stammer fra en meget rig familie, men at hun flygtede med Tinkes
far og aldrig så sine forældre igen. Hun fortalte Tinke, at hun ved hjælp
af halskæden skulle finde sine bedsteforældre...
Da bonden finder
ud af, at Tinke kommer fra en rig familie, beslutter han sig for at finde
bedsteforældrene for at få dem til at betale for hende. Bedsteforældrene
bliver fundet, og de tager Tinke med hjem, men Tinke har svært ved at
bevise, at hun er deres barnebarn. Hun har nemlig mistet
halskæden.
Medvirkende: Sarah Juel Werner, Peter Jeppe Hansen, Lisbeth
Dahl, Erik Wedersøe, Bent Mejding og Birthe Neumann
Klipper: Anne
ØsterudFotograf: Bo TengbergLyd: Henrik Langkilde
Producent: ASA
Film Production A/S i co-produktion med FilmPeople A/S, Køhlert og
Kompagni, Auto Images AB, Film I Skåne samt MTV Produktion
AB.Ansvarlig producer: Henrik Møller-SørensenProduktionsleder:
Erik Nissen
Filmen optages i
Danmark og Sverige fra den 18. juni 2001 og forventes at få premiere i
vinterferien 2002. Filmen distribueres i ca. 60 kopier.
Det samlede budget
er på 16 mio. kr. Heraf har Filminstituttet støttet med 7,8 mio. kr. inkl.
udviklingsstøtte.
For yderligere
oplysninger, kontakt venligst
Børnefilmkonsulent
Thomas Danielsson, telefon 33 74 34 57, thomasd@dfi.dk
Informationsmedarbejder Vicki Synnott, telefon 33 74 34 38,
vickis@dfi.dk