Danske dokumentarfilm er i særklasse og påskønnes både herhjemme og internationalt. En succes, der kan tilskrives de mange passionerede mennesker, der utrætteligt bidrager i forskellige funktioner i den kreative branche.
En af dem, der knokler i kulissen, er modtageren af Roos Prisen 2020, Anders V. Christensen, manden bag postproduktionshuset Kong Gulerod Film i København, der siden 2000 har tilbudt klippeassistance, colorgrading, grafik, VFX, lydefterarbejde og teknisk sparring af enhver art.
For selvom det lille logo fra Kong Gulerod Film oftest står til sidst på filmenes creditlister, står Anders V. Christensen øverst på filmholdenes taknemmelighedsliste, når endnu en dokumentar er klar til at møde sit publikum – i biografen, på festival, tv eller streaming.
Har skabt rammer for et kollegialt fællesskab
Roos Prisen påskønner en særlig bemærkelsesværdig indsats for dokumentarismen i Danmark, og priskomitéen motiverer valget af Anders V. Christensen, Kong Gulerod Film, med ordene:
”Prisen går til et menneske, der har skabt et sted, som gennem tyve år har haft en betydning for branchen, der er usammenlignelig med noget andet. Dansk dokumentarisme ville være et helt andet sted uden.
Det er et af de meget sjældne steder, der fungerer som et kollegialt fællesskab på den danske dokumentarscene. Et sted, hvor mennesker mødes på tværs af profession og alder. Et sted, hvor vi kan diskutere film. Og branche. Og kærlighed. Og sorg.
Det er et sted, hvor filmene kan bo – også når de er hjemløse. Så kommer de ind og får lov at overnatte på en sofa. Det er der også indimellem mennesker, der gør, af samme grund. Og der bliver taget hånd om film og mennesker med respekt og omsorg.
Stemningen er lidt, som man kan forestille sig, den var, hvis man kom ind på Chelsea Hotel i 70'erne. Man vil ikke blive forundret, hvis Patti Smith står og leder efter sin madpakke i det fælles køleskab, hvor der er en legendarisk pladsmangel. Folk spiser gode gammeldags madder. Leverpostej med agurk, fiskefrikadeller med remo, kogt æg med mayo. Den slags, man aldrig ville se i nærheden af en fiktionsfilm, medmindre det var inde i filmen.
Vinderen har gennem de sidste tyve år arbejdet på omkring 700 film, danske og udenlandske. Dertil kommer det løse. Og så har han uddannet en stor mængde medarbejdere.
Nu er det mest hans sted, selv om han startede det sammen med gode venner. Og man kan mærke, at det er hans. Ikke ved at han løber rundt og er nærig med det, men ved at han kommer før alle andre om morgenen og rydder op og gør rent og fylder kaffe på maskinen, så det er rart at ankomme for alle andre. Og man kan mærke det ved, at han er den sidste, der går hjem om aftenen, fordi der er film, der skal laves.
Og man kan mærke, at det er hans ved, at der hersker en charmerende uforudsigelighed på stedet. Pludselig vrimler det med højt syngende monstre, og man håber, at det bare er udklædte unger. Og det er det måske, for ikke sjældent bliver stedet brugt til børnefødselsdage. Hans egne børn syntes i en foruroligende lang periode at bo i telt i grading-biografen. En tonemester har et trommesæt stående i fællesstuen. I et af klipperummene bor der en græker!
Flere mennesker har gennem tiderne været taknemmelige for den hjælp, de har fået, selv om de har haft svært ved at betale. De folk har så betalt med en onsdagskage, en fredagsøl eller med personlige kunstværker, som stedets vægge er fyldt med. Sådan er det. Folk får lyst til at give tilbage, fordi de får så meget.
Stedet er Kong Gulerod, og årets vinder er Anders V. Christensen (og ingen tør spørge, hvad V’et står for).”