Rorgængere i en risky business – filmproducerne har ordet

FILMFORSKNING. Det nye nummer af tidsskriftet Kosmorama fokuserer på producere og producenter, der tegnede dansk film fra omkring 1970 og frem.

Sammenlagt har de omkring 200 års anciennitet i den danske filmbranche. De har stået bag Oscar-vindere og eklatante fiaskoer, banet vej for den unge Trier, Bille August, Nils Malmroes og mange, mange flere. I deres arbejde har de sat hus og hjem på højkant for at skabe de film, de brændte for. Til tider med succes, i andre tilfælde med den personlige konkurs som resultat. Men det er ikke ofte, de er trådt frem i lyset – de danske filmproducere og/eller producenter, der tegnede dansk film fra omkring 1970 og frem.

I et nyt særnummer giver Kosmorama ordet til fire af de mest prominente producere fra den generation: Erik og Nina Crone, Per Holst og Steen Herdel. I fire omfangsrige interviews fortæller de om succeser og samarbejder, de skiftende vilkår i filmbranchen fra 1970’erne og frem til i dag, hvad filmstøtteordninger og digitalisering betyder for dansk film og hvad det i grunden indebærer, at være den, der helst ’skal kunne det hele’ i en filmproduktion.

Rå data og risky business

Det er Isak Thorsen og Eva Novrup Redvall, filmforskere ved Københavns Universitet, der har interviewet og forfattet de fire artikler, som hver især også indeholder en detaljeret biografi over producernes karrierer. Men det er filmfolkene, ikke forfatterne, der taler. For Thorsen og Redvall har prioriteret, at ”lade ’den rå data’ stå rent som øjebliks- og tidsbilleder, som andre kan bruge i deres analyser”, som Isak Thorsen formulerer det i introduktionen til de fire interviews.

Det er der kommet omkring 35.000 levende ord ud af, som tegner et nuanceret og personligt billede af den danske filmbranche set fra producerens perspektiv gennem de sidste 50 år. At det er en risky business at begå sig, er vel den tydeligste fælles erfaring. Som alderspræsidenten blandt de fire, Per Holst, formulerer det:

”Af samme årsag er der ikke nogen forretningsfolk eller bankfolk, som nogensinde vil investere i film. Det er da det værste lort … Hvis ikke man er bidt af en gal filmmand, så gider man ikke at gøre det. Men det er jo selve legen, der er sjov. Det er arbejdet, og når vi alle sammen er med, og vi alle sammen er begejstrede, og alle arbejder for fuld hørm og synes, det er så fedt, det vi laver. Det er bare dejligt. Det er liv.”

At man skal være ’bidt af en gal filmmand’ m/k for at bestride producerhvervet er også tydeligt i særnummerets bonusartikel, som er en analyse af, hvad risikovillighed i filmproduktion er for en størrelse; hvad den indebærer for en lang række producere, og hvordan filmbranchens institutioner og lovgivning påvirker producernes mulighed og villighed til at tage de chancer, der skaber fremdrift og fornyelse i dansk film.

Artiklen, Risky business – danske filmproduceres risikovillighed i filmproduktion, hviler på interviews med en lang række branchefolk, primært fiktions- og dokumentarproducere. Forfatterne er Penelope Julie Bruun Bjerregaard og Maria Helga Stürup. som begge blev kandidater i Filmvidenskab sidste år med et speciale om samme emne.

Tags: