Så' der afgangsfilm!

Man glæder sig til det hvert år: At se de nye afgangsfilm og få en anelse om, hvad vi i fremtiden skal vente os fra de kreative hoveder på Den Danske Filmskole. I denne uge slippes et nyt hold løs.

Den Danske Filmskole åbner i denne uge dørene og byder på fem nye projekter fra de afgående elever på Animationslinjen, og igen i år er der en stor diversitet i projekterne.

Leder af Filmskolens animationsuddannelse, Gunnar Wille, er stolt over et hold elever, der byder på flotte afgangsprojekter. Han oplever, at den vægt, animationslinjen har lagt de seneste år, på at spilprojekter skal indgå i uddannelsen, er med til at hæve niveauet. Siden 2005 har alle instruktører som en del af deres uddannelse seriøst får prøvet kræfter med at instruere spil. Årgangen her er den som første, som har digitale interaktive medie gennem hele uddannelsesforløbet, og de er også de første, som har fået en lidt længere uddannelse på 4 ½ år.

En tur i swingerklubben

Tor Fruergaards claymation "Venus" placerer små uskyldige lerfigurer i et vovet univers. Caroline og Rasmus er nået til et punkt i deres forhold, hvor deres sexliv har ramt nulpunktet. Rasmus tror på, at en tur omkring den lokale swingerklub kan være en løsning, og selv om Caroline ikke har lyst, tager hun med i klubben for at se, om det kan redde deres parforhold. 

Stiliseret sort humor

HeavyHeads

Helena Frank sætter i "Heavy Heads" med skarp streg og absurd sort humor rammen om den ensomme Monika, der lever mellem fire grå vægge. Lyden er metallisk: en dryppende vandhane, tøffende trin, smækkende døre, en summende flue.  

3D-juleeventyr

julegrisen

Rikard Stampe Söderströms "Julegrisen" fortæller i et 3D-animeret univers med stort komponeret musik og sang om en lille gris, der låses inde på loftet hos en københavnsk familie, for at blive fedet op, så den kan ende som familiens juleflæskesteg. Da det går op for den lille tyksak, hvad der venter den, sætter den alt på et bræt for at slippe fri.

En mytisk verden

to_venner

I "To venner" tegner Paw Charlie Ravn en skræmmende dyster og stort anslået myte. To forældreløse børn er sat i en fremtidsverden, hvor alle kvinder og piger er døde. Og hvor brutale mænd venter på, at den profeterede ene pige skal dukke op og måske bringe frelse.

Klik en tegneseriestribe

klikifamilen_storSøren Fruergaard har valgt ikke at slutte af på Filmskolen med en animationsfilm. I stedet har han kreeret en interaktiv tegnestribe, "Klik i familien", som han forudser, fremsynede dagblade vil vise interesse for.

I hans univers er forbrugsfesten slut. Far og mor har mistet alt og er endt på lossepladsen, deres parforhold hænger i laser, og de griber gerne til flasken eller til vold. Så avislæseren kan snart - under morgenkaffen med den bærbare på bordet eller på vej i toget med en Ipad i skødet - få sin daglige stribe interaktivitet og give mor eller far et klask, så de bliver glade igen.

De afgående hold har inviteret branchen til at se deres afgangsfilm fredag den 11. juni kl. 16, og senere på året bliver filmene vist på DR.

Den Danske Filmskole: www.filmskolen.dk