Se nye film fra Super16

Super16 afgangsfilm

Efter tre års uddannelse er syv instruktører og syv producere fra det fjerde hold på den alternative filmskole Super16 nu klar til at vise deres afgangsfilm for publikum og filmbranche.

De syv nye film får premiere torsdag den 23. oktober i Dagmar Teatret. De vises fra kl. 12 til 23, alle kan se med, og der er gratis adgang.

En kvinde der fantaserer om at blive voldtaget, en overvægtig pige der prøver at stå på egne ben, historien om en mandlig linedanser, og en anden om en politiaspirant fanget mellem sine egne idealer og den barske virkelighed. Det er emnerne for nogle af afgangsfilmene, der spænder genremæssigt fra fiktion til dokumentar.

Super16 er støttet økonomisk af bl.a. Nordisk Film, og flere af afgangsfilmene er støttet af Filmværkstedet, Det Danske Filminstitut.

www.super16.dk