Se trailer til Frihed på prøve

Erik Clausen er klar med ny komedie om den småkriminelle John. "Frihed på prøve" er opfølger til "Ledsaget udgang" fra 2007.

"Frihed på prøve" er en klassisk Clausen-opskrift. Filmen følger den midaldrende københavner John, der just har fået udgangstilladelse fra fænglet. John fornemmer hurtigt at hans søn tilsyneladende har nogle problemer i det jyske, hvor han har slået sig ned med kone, barn og job som langtidschauffør.

John drager derfor over Øresund for at træde i karakter som far og hjælpe sin søn så godt han kan. Men langtfra alle vil John eller hans søn det bedste i provinsbyen og de to må bl.a. håndtere en femme fatale-linedanceinstruktør, en lidt besværlig svigerfamilie, smugling og suspekte forretningsforbindelser.

Erik Clausen spiller selv John, har skrevet manuskript og instrueret filmen. "Frihed på prøve" får premiere den 10. juni.
Filmen er produceret af Peter Ingemann og Mikael Olsen for Clausen Film ApS med støtte fra Det Danske Filminstitut.
 

Tags: Erik Clausen