Seminar om digitale filmarkiver

In digital

Filmformatet er ved at blive digitalt, og det betyder, at filmarkiver verden over må imødese en fremtid, hvor eksisterende arbejdsrutiner og videnskabeligt funderede bevaringstiltag bliver udfordret.

Det er baggrunden for et EU finansieret projekt, EDCine, om fremtidens digitale film både i formidlings- og bevaringsperspektiv og samtidig emnet for et seminar den 22.-23. januar på Det Danske Filminstitut arrangeret i samarbejde med EDCine.

Film indeholder enorme datamængder, og EDCine har fokus på, hvordan filmarkiver i fremtiden kan indsamle, bevare, restaurere og ikke mindst hurtigt og billigt give adgang til arkivmateriale i digitale versioner.

På seminaret vil en række europæiske specialister, aktive indenfor området og med tilknytning til EDCine-projektet, præsentere og forholde sig til en række af de presserende aspekter og spørgsmål.

Læs mere på www.ledoux.be/edcine/
Se programmet (pdf)

For tilmelding og yderligere oplysninger:

Det Danske Filminstitut
Jette Palsbo, jettep@dfi.dk