Skal du til Cannes Festivalen i år?

CANNES 2022. Filminstituttet vil være til stede under Cannes filmfestivalen på et nyt venue, Scandinavian House, hvor de nordiske filminstitutter faciliterer møder, brancheaktiviteter, presseevents og happy hours. Ønsker du at være på en kontaktliste med danske filmfolk i Cannes, skal du tilmelde dig senest 9. maj.

De nordiske filminstitutter vil være til stede i Cannes på et nyt venue. Scandinavian House har til huse i et tidligere posthus i tre etager og ligger centralt på 11 Place Mérimée lige overfor Debussy-biografen. 

Kontaktliste for danskere i Cannes

Ønsker du at fremgå af en kontaktliste med danske filmfolk i Cannes, så tilmeld dig senest 9. maj.

Listen giver overblik over, hvem der er på festivalen, ligesom den giver mulighed for, at den internationale branche kan komme i kontakt med danske filmfolk. Listen vil være tilgængelig online under festivalen. Efterfølgende vil den blive slettet. 

Registrering sker på denne side via tilmeldingsmenuen til højre.

Listen indeholder navn, firma, titel og datoer for ophold i Cannes samt e-mail og telefonnummer.

Cannes Festivalen finder sted 17.-28. maj. 

Følg Scandinavian Films på Facebook og Instagram.

Tags: Cannes 2022