Skolerne vil se film på nettet

At se film via Internettet er noget, der vækker overvældende interesse på undervisningsstederne. Mere end 1000 skoler har allerede takket ja til Det Danske Filminstituts og DBC's tilbud om gratis prøveabonnement i skoleåret 2008/09 på Filmstriben, en film-via-Internet-service der henvender sig til skoler og biblioteker. Der tilbydes allerede 350 af de nyeste kort- og dokumentarfilm, som Filminstituttet distribuerer, og hele tiden kommer der nye til som "Riskjær avantgardekapitalisten", "Why Democracy