SneakBar marts 2011

SNEAKBAR. En togrejse mod uvis kærlighed, én mod den visse død, livet i Danmark som immigrant og en datters afsked fra sin mor er nogle af temaerne i de film, du kan opleve på SneakBar i marts.

Fredag den 18. marts kl. 19.15. inviterer Filmværkstedet på fem danske kortfilm – fire fiktionsfilm og én dokumentar i Cinemateket. Alle filmene er støttet af Filmværkstedet.

Der er fri entré, og billetter kan bestilles på tlf. 3374 3412. Der er i skrivende stund stadig få billetter.

Program

"To af os"

En dag i Juliusz og Kamilas liv, et polsk par i Danmark fra 2008. En hverdag, der ikke levner tid til et privat liv.

Instruktør: Giulia Triolo
Producer: Giulia Triolo

"Under huden"

FramegrabUNDER HUDEN

"Hvis du havde kigget på mig nu, kunne jeg sikkert ikke sige det jeg gerne vil. Men jeg vil gerne prøve at sige farvel til dig, også selv om du ikke kan høre mig."

Instruktør: Troels B. Larsen
Producer: Maria Kristensen

"Vogn 347"

Framegrab2_VOGN347[1]

Passagerne i vogn 347 er hverken levende eller døde. Hver gang toget standser, gentages deres tragiske død. En mand og en kvinde i rødt beslutter sig for at finde ud af, hvorfor rejsen ingen ende tager. For at kunne stige af, skal de bryde mønsteret og acceptere deres skæbne.

Instruktør: Silje Nikoline Glimsdal
Producer: Louise Palmkvist Hansen

"Om absolut ingenting"

FramegrabINGENTING[1]

 

 

"Om absolut Ingenting" er et lille absurd drama om ligegyldigheden i hverdagen. Et nedslag en dag, hvor tre ældre mænds trygge eksistens bliver udfordret. Hvor langt vil vi gå for at bevare vores hyggelige trivialiteter, og hvad kan man overhoved vinde ved at imødekomme det ukendte?

 

 

Instruktør: Jon Günther Andersen
Producer: Mette Drisgaard

"You are beautiful"

FramegrabYOU_ARE_BEAUTIFUL[1]

Alex har skrevet en roman baseret på Samuels liv som lejesoldat. Alex er gift. Samuel er ikke. De er forelskede. Alex inviterer Samuel med på en togrejse til München, hvor hun skal have overrakt en pris for romanen. De håber begge, at noget sker i det stjålne øjeblik i toget, der kan forandre deres adskilte virkeligheder og føre dem sammen.

Instruktør: Jenle Hallund
Producer: Katja Adomeit