Søren Pilmark og Nordisk Film nomineret til Oscar

Søren Pilmarks kortfilm "Helmer & søn" er Oscar-nomineret i kategorien Best Short Film (Live Action). Filmen er Søren Pilmarks debut som kortfilminstruktør. Filmen er produceret af Leila Vestgaard og René Ezra for Nordisk Film som led i selskabets strategi om at opdyrke nyt talent. Instruktør, producere og forfattere bag "Helmer & søn" består således af nye kræfter i dansk film, bakket solidt op af direktør Kim Magnusson, som selv er Oscar-vinder og nomineret flere gange. "Helmer & søn" handler om en mand (Steen Stig Lommer), der bliver ringet op af plejehjemmet, hvor hans far (Per Pallesen) for nylig er flyttet ind - meget mod sin vilje. Nu kan plejehjemmet ikke finde faren, og familien må samles og se sig selv og hinanden i øjnene.

FaktaTitel: Helmer & Søn (Helmer & Son)Instruktør: Søren PilmarkProducere: Leila Vestgaard & René EzraForfattere: Roni Ezra & Pelle MøllerExecutive Producer: Kim MagnussonMedvirkende: Steen Stig Lommer, Per Pallesen, Ditte Hansen og Margrethe Koytu

Se også www.nordiskfilm.com.For yderligere oplysninger:

Nordisk Film FilmproduktionDirektør Kim Magnusson, tlf. 2095 7777