Spiltalenter imponerer

Hvis den danske spilbranche er i krise, gælder det ikke på den kreative front. Ved Nordisk Råds spilkonference i begyndelsen af maj satte de rød-hvide sig tungt på opmærksomheden. Flere af de danske spilproducenter har fået hjælp til udviklingen gennem New Danish Screen-initiativet.

Den danske spilbranche vrimler ikke med ekstravagante, vidtstrakte 3D-universer eller eksplosioner, der får din Playstation 3 til at stønne af udmattelse. Til gengæld høster en række mindre firmaer, med independent-attitude og budgetrealisme i højsædet, anerkendelse og skulderklap.

Man er imponeret, også ud over landets grænser. Ved Nordic Game Conference 2010 gik flere priser, herunder prisen for bedste nordiske børnespil, til danske udviklere, som også kunne rejse hjem med over halvdelen af de støttepenge, som Nordisk Råd uddelte ved lejligheden.

Tilsvarende imponerede var bedømmerne ved uddeling af EUs MEDIA-udviklingsstøtte sidste efterår. Her gik hele 31 % af de uddelte udviklingspenge til danske spiludviklere trods konkurrence fra over 30 andre lande.

I den tunge ende af spilfestivalspektret lykkedes det desuden Københavner-udviklerne Press Play og PlayDead at pakke væsentlige priser med hjem i kufferten ved Independent Games Festival i marts.

Talentstøtten virker

Trods produktionernes relative lidenhed er der altså masser af grund til optimisme. Det mener Jacob Kirstein Høgel, kunstnerisk leder af New Danish Screen-spilordningen, der i en tidlig fase støttede flere af de spiludviklere, som nu høster anerkendelse:

"Dansk spiludvikling er inde i en meget gunstig periode. Fra at have fokuseret på store teknologisk krævende produktioner har man nu en underskov af kreative folk, som eksperimenterer med nye æstetiske former og nye forretningsmodeller. Og til disse små produktioner har selv en begrænset finansiel håndsrækning i form af støtte kunnet gøre en stor forskel."

Spilstøtteordningen kørte på forsøgsbasis i perioden 2007-09. Den uddelte i alt 12 millioner kroner i 35 portioner som udviklingsstøtte til danske spilproduktioner rettet mod børn og unge. Skemaet nedenfor viser status for de spil, som modtog støtte til udvikling af demoer:

Spil Udvikler Status på produktion
ABCity ABCity Forventet udgivelse: juni 2010
Befri Musika Tonic Games Forventet udgivelse: juni 2010
Blinded Portaplay Forventet udgivelse: ukendt
Chase Ace – Off-World Leagues Space Time Foam Forventet udgivelse: 2010
Crimeville ArtOfCrime Forventet udgivelse: august 2010
Tryl (tidligere: Face-Off in the Magic Circle) Copenhagen Game Collective Forventet udgivelse: ultimo 2010
Pocket Creatures Tactile Entertainment Udgivet (maj 2010)
Itsazoo – Manny's Jungle Rescue Kiloo Forventet udgivelse: ukendt
Klub Cirkeline Klub Cirkeline ApS Forventet udgivelse: 2010

Limbo

Priser
- Independent Games Festival 2010: Excellence in Visual Arts
- Independent Games Festival 2010: Technical Excellence

PlayDead Forventet udgivelse: sommeren 2010

Max and the Magic Marker

Priser
- Independent Games Festival 2010: D2D Vision Award
- Eiga 2009: Innovative game design award
- Unity Awards 2009: Best overall game
- Danish Game Awards 2010: Årets nye talent

Press Play Udgivet (januar 2010)
PinballDJ Unified Games Forventet udgivelse: ukendt
Playing History Serious Games Interactive Forventet udgivelse: efterår 2010
Riders & Ranches Apex Forventet udgivelse: ukendt
ScorFactor PortaPlay Udgivet (2008)
SolaRola - Mind the miivs Progressive Media Forventet udgivelse: ukendt
The Ark 3 Lives Left Udvikleren konkurs