Stor dokumentarpris til Into Eternity

Michael Madsens "Into Eternity" vandt den 21. april hovedprisen på Visons du Réel i Nyon i Schweiz, en af Europas store dokumentarfilmfestivaler.

På Visons du Réel i Nyon i Schweiz modtog Michael Madsens dokumentarfilm "Into Eternity" den 21. april festivalens Grand Prix.

"Into Eternity" vandt Publikumsprisen på CPH:DOX i november, og i februar var den under Berlin Filmfestivalen nomineret til en International Green Film Award. I øjeblikket er filmen på vej til den store amerikanske Tribeca Film Festival, inden den fortsætter til HotDocs i Canada.

"Into Eternity" tager sit publikum med ned i Finlands undergrund, hvor store mængder atomaffald skal isoleres fra alt levende i 100.000 år, og filmen diskuterer de mange dilemmaer, som atomaffaldet efterlader til eftertiden.

"Into Eternity" er produceret af Lise-Lense Møller for Magic Hour Films med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Læs mere om filmen i artiklen  "Atomthriller" i FILMupdate.

Visons du Réel