Store danskere til Shanghai

FESTIVAL. Susanne Biers Oscar-vindende "Hævnen" og en Bille August-retrospektiv besøger den 14. udgave af Shanghai International Film Festival, som begynder den 11. juni.

Under Shanghai International Film Festival vil det kinesiske publikum kunne opleve fem danske film. Susanne Biers "Hævnen" deltager i festivalens hovedprogram, mens Louise Friedbergs "Eksperimentet" vises i serien Spectrum.

Bille August er hædersgæst på festivalen, hvor instruktøren vil præsentere en retrospektiv med tre af sine film: "Pelle Erobreren", "Les Misérables" og "Den gode vilje".

Film på vej

Både Susanne Bier og Bille August er igang med nye projekter.

Bille August filmer i Danmark  (9. juni 2011)

Den skaldede frisør (9. juni 2011)

I år fejrer festivalen sin 14. udgave med over 200 film i 24 biografer fra den 11. til den 19. juni. Festivalen er en af verdens 12 A-festivaler og Østasiens største filmbegivenhed, hvor filmfolk, filmelskere og filmindkøbere mødes.

http://siff.com