Storstilet digitaliserings- og formidlingsprojekt med fokus på dokumentarfilm

FILMARV. Filminstituttet er klar til endnu et massivt ryk for udbredelsen af den danske filmarv – denne gang med fokus på en helt central periode i dansk dokumentarfilm fra 1960-90.

Dansk dokumentarfilm står stærkt, både herhjemme og internationalt. Virkeligheden fortalt på film optager os, og Filminstituttets publikumsundersøgelser viser, at kun krimigenren overgår dokumentaren i popularitet, når der streames film derhjemme. 

Men mens nutidens 20-30-årige har en rigdom af virkelighedsbilleder fra deres opvækst lige ved hånden, er flertallet af den danske befolkning afskåret fra at se filmdokumentarisme fra den tid, hvor deres barn- og ungdom blev til voksenliv i Danmark. Det meste af den danske dokumentarfilm fra 1960-90 eksisterer kun som utilgængeligt analogt materiale. 

Det handler om historiebevidsthed, om at stimulere dialog og debat, om skabelsen af en fælles fortolkningshorisont.

- Filminstituttets direktør Claus Ladegaard

Det bliver der nu rådet bod på. Hen over de næste fire år vil 700 af de bedste værker fra perioden blive digitaliseret og formidlet i Danmark og Norden. Den ekstraordinære indsats skal sikre udbredelsen af filmfortællinger fra en skelsættende periode i dansk dokumentarfilms historie, der ellers ville være gemt og glemt for eftertiden.  

'Danmark på film' i nordisk perspektiv

Siden etableringen af Filminstituttets streamingsite for historiske dokumentarfilm, 'Danmark på film', i 2015 er der lagt over 2000 film online, og brugertallet er støt stigende. 

Grønland og Island er allerede koblet på, og med det nye projekt videreudvikles sitet til et ’Norden på film’, hvor også svenske og norske filmarkiver kan tilgængeliggøre deres dokumentarfilmarv og bidrage til en stærkere fælles nordisk kulturforståelse. Hvordan har skandinaviske filmkunstnere gennem tiden formet deres virkelighedsfortællinger, og hvordan har de respektive landes dokumentarer forholdt sig til emner som atomkraft, ligestilling, indvandring, miljøspørgsmål og generationskløfter? 

Direktør for Filminstituttet Claus Ladegaard siger: 

"Som kilder til en mangfoldig, let formidlet oplevelse og forståelse af samfundsudviklingen det sidste halve århundrede er dokumentarfilmen uden sidestykke. De kan give et umiddelbart indblik i, hvem vi var, hvad der optog tidligere generationer, hvordan vi har opbygget vores samfund, og hvad vores nutid er rundet af. På den måde er dette projekt i særklasse relevant som løftestang for Filminstituttets ambition inden for filmformidling: Det handler om historiebevidsthed, om at stimulere dialog og debat, om skabelsen af en fælles fortolkningshorisont."

Økonomi

Projektet er muliggjort med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden, der hver især har bidraget med 5 mio. kr. til digitalisering og formidling af de udvalgte film.

Herudover har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bevilget 3,5 mio. kr. til etablering af en ny nordisk webportal for danske, svenske og norske dokumentarfilm, som skal fremme samhørigheden i Norden og sikre international eksponering. Filminstituttets egenfinansiering udgør 6,1 mio. kr.  

Projektet indledes i januar 2023 og vil blive løftet i samarbejde med Nasjonalbiblioteket i Oslo og Svenska Filmarkivet i Stockholm.

Udforsk Filminstituttets historiske streamingsite Danmark på film.

1960'ernes nybrud – nye fortællinger, nye stemmer

Den ældre dokumentarisme fra før 1960 er i et vist omfang digitaliseret og formidlet for ekstraordinære finanslovbevillinger siden 2015. Disse film udgør en vigtig kilde til den første halvdel af det 20. århundredes danmarkshistorie. 

Men fra 1960 forandres den danske dokumentarfilm, og den moderne dokumentargenre opstår.

Den er båret af stærke fortællere som Jon Bang Carlsen, Jørgen Leth og Jytte Rex, der gør op med datidens autoritative fortællestil. De lader nye stemmer komme til orde og portrætterer hverdagen. Både det kritiske og det poetisk eksperimenterende skærpes, og dansk dokumentarfilm sætter fokus på det samfundsmæssigt og kunstnerisk engagerende.