Støtte til ny film af Pernille Fischer Christensen

Det Danske Filminstitut har givet støttetilsagn til spillefilmen "Drenge og Piger Danser" af Pernille Fischer Christensen, som i 2006 vandt en Sølvbjørn på Berlin Filmfestivalen for debutfilmen "En soap".

Annika (Trine Dyrholm) er lys og livlig. Sammen med sin effektive mor (Birthe Neumann) kører hun en populær danseskole i Husum. Da hun møder elektrikeren Lasse (Anders W. Berthelsen) forelsker hun sig voldsomt og begærligt. Men der er noget, Lasse ikke har fortalt, noget han har gjort, noget der ikke er sådan at tilgive. Nu møder Annika et ukendt mørke, også i sig selv, og hun må erkende, hvad det koster at sige ja til kærligheden.

Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakesonhar skrevet manuskript, Meta Louise Foldager producerer for Zentropa, og filmen modtager betinget DFI-støtte på 6,4 mio. kr. gennem konsulentordningen ved Lena Hansson Varhegyi. "Drenge og Piger Danser" distribueres af Trust Film Distribution. Optagelserne indledes i maj, og der er forventet premiere 18. januar 2008.

For yderligere oplysninger:

Det Danske Filminstitut Claus Ladegaard, 4032 6212, clausl@dfi.dk Marianne Moritzen, 4046 3757, mariannem@dfi.dk

Trust Film Distribution Maja Giese, 3686 8788, maja@trust-film.dk