Stumfilm er ufrivilligt komiske – og ultramoderne avantgarde

STREAMING. Sex, sensationer, superstjerner, stunts, størst i hele verden. Det bliver næsten ikke mere kulørt, lød det begejstret fra den garvede tv-tilrettelægger Liv Thomsen, da hun holdt tale ved launch af Filminstituttets nye streamingsite Stumfilm.dk i denne uge.

Liv Thomsen har som tv-tilrettelægger ofte haft brug for at kunne trække på den historiske filmarv. Thomsen arbejder nu på en mini-dokumentarserie om den danske stumfilmskat. I sin tale ved åbningen af Filminstituttets nye streamingsite Stumfilm.dk kom hun ind på værdien af, at vores fælles historie, som den er fortalt i levende billeder, er tilgængelig for alle.

Vi bringer her et redigeret uddrag af Liv Thomsens tale:

”Jeg har forsøgt mig før, nemlig for tyve års tid siden i serierne ’Digtere, divaer og dogmebrødre’ og i 'Alle tiders underholdning’, som begge baserede sig 100 % på arkivstof. Her indgik stumfilmhistorien i flere af programmerne. Men der var en kæmpe begrænsning; hvor dogmebrødrene var lige til at gå til, ja, så var divaerne nærmest utilnærmelige.

For selvom det var dengang, hvor der var råd til at have en af DR-arkivets superdygtige bibliotekarer fuld tid på produktionen, og selvom hun gravede løs i alle kartotekskort, så var der meget, meget få stumme spillefilm tilgængelige, og det diktererede valg og fravalg. Min historie kom ganske enkelt til at reproducere forrige formidleres historie.

Der var ’Løvejagten’, ’Henrettelsen’ og ’Afgrunden’. Der var nogle få sekunders ’Den lille Hornblæser’ og noget hvid slavehandel på en gammel stumfilmkavalkade.

Mange af de gamle stumfilmklip lå hist og pist, hulter til bulter i DR, på filmruller eller Umatic eller i andre håbløse formater og skulle overspilles – af Ole Overspiller, der havde godt i gang i snakketøjet, og som derfor altid lige krævede en ekstra halv time, når han skulle dele sine meninger om det, han lige havde overspillet.

Det var vildt frustrerende ikke at kunne se filmene i deres fulde længde. Og ikke at kunne vise de scener, som jeg fandt relevante for min udgave af stumfilmhistorien.

Derfor kan I nok forstå, at jeg er helt oppe at køre. Det er en meget lykkeligere situation denne gang end for tyve år siden. Det føles som et kæmpe tagselvbord og så ovenikøbet med den kolossale viden og ny forskning lige inden for rækkevidde.

Digitalisering åbner for nye erkendelser

Akkurat som amatørarkæologien kaster nye erkendelser af sig og gavner arkæologien i disse år – blot ved det kolossale antal af detektorfund – kaster også denne digitalisering nye erkendelser af sig.

Jeg anede fx ikke, at stumfilmene ofte var farvelagt. Egentlige farvefilm blev opfundet allerede omkring 1910, men de var vanskelige at lave og vise. I stedet blev de sort/hvide filmoptagelser farvelagt.

Digitaliseringen betyder, at vi rent faktisk kan opdage, genskabe og omfortælle stumfilmhistorien. Og den betyder, at vi får nogle helt unikke vidnesbyrd om perioden. Ikke kun som fiktion men også som dokumentation.

De danske stumfilm handler om spændingerne mellem den gamle og nye verden, og om revolutioner inden for teknologi, massemedier, mode, kropsidealer, køn, kunst, populærkultur.

- Liv Thomsen, tv-tilrettelægger på Historieselskabet

Jeg har været igennem samtlige ugerevyer og kavalkader og Elfelts billeder igen og igen i DR arkiverne for at finde en biograf eller en rig mand eller en automobil. Og jeg har genbrugt og genbrugt i mange af mine serier.  

Derfor er det magisk for mig at gå på opdagelse i de her film. At se de levende tidsbilleder fra de første tiår af det tyvende århundrede. Af en taxamotor, en zeppeliner, en væltepeter og skibe så store som Titanic.

Det er vildt at se København om natten med de første neonskilte, sorte jazzmusikere og cirkusartister.

Og kvinder. Frække forførende flotte kvinder, der viser, at androgyne Asta ikke var den eneste, der brød med datidens konservative kvindebillede og udfordrede kønsstereotyperne.

Og at det ikke kun er i dag eller i 1968, at vi danskere eksperimenterede løs og var de frækkeste i verden. Nogle har sagt, at den nye kunstart stumfilmen bidrog til erotiseringen af synssansen, og som man kan se på Stumfilm.dk, kunne de danske skuespillere ramme et bredt ’kønsrepertoire’.

Her kommer vi til fimenes relevans i dag.

Filmene vækker genklang

At Asta Nielsen i Lotte Tranes nye portrætbog netop hyldes som skabsfeminist og queer-ikon viser med al tydelighed, at forskningen hele tiden gør nye opdagelser og erkendelser. Ikke mindst som følge af digitaliseringen.

Og det viser, at de her film har mere end bare filmhistorisk værdi. De vækker så meget genklang i vores moderne tid, hvor identiteter flyder og selviscensættelse er dominerende, og hvor vi stadig er optagede af sex, vold, slaveri, narkomisbrug, jødeforfølgelser og dystopier. Dekadence og kaos og følelsen af truende afgrund.

Nogle af de gamle stumfilm er vildt ufrivilligt komiske, men andre af dem er ultramoderne og vildt avantgarde. Og ligesom tv-serien ’Babylon Berlin’ og bøgerne bag den handler de danske stumfilm om spændingerne mellem den gamle og nye verden, og om revolutioner inden for teknologi, massemedier, mode, kropsidealer, køn, kunst, populærkultur.

Om Liv Thomsen

Liv Thomsen er forfatter, producent og tv-tilrettelægger og har i mange år arbejdet på DR, hvor hun blandt andet stod bag serien ’Digtere, Divaer og Dogmebrødre’. I dag er hun ejer af formidlingsvirksomheden Historeselskabet.

Liv Thomsen arbejder på en webserie om Stumfilm.dk.

Og så handler det om en periode, hvor Danmark var filmførende i hele verden, virkelig visionær og med en meget stor eksport, især til Tyskland. Til digitaliseringsindsatsen er knyttet et treårigt dansk-tysk forskningsprojekt, som skal klarlægge den trafik af idéer og personer, der krydsede grænserne mellem to af stumfilmæraens førende nationer, Danmark og Tyskland. En trafik over grænserne, der stoppede meget brat.

I sin artikel ’Da Danmark var Hollywood’, som I kan læse på Stumfilm.dk, skriver Casper Tybjerg, at dansk filmindustri i løbet af en kort årrække gik fra at producere minutlange film, der stillede hundeslæder og folkeliv til skue, til spillefilm af samme længde, som vi i dag er vant til, fortalt flydende og spillet med psykologisk indsigt og fortættet følelsesintensitet.

Udviklingen gik rasende hurtigt, men slutningen er som bekendt ikke lykkelig. Først en verdenskrig, der lukkede grænserne, så Hollywood, dernæst talefilm. Nedturen gik lige så hurtigt som opturen. Da tonefilmen blev udbredt i begyndelsen af 1930'erne, kasserede producenterne deres beholdning af stumfilm, og anslået eksisterer kun 20 % af den danske stumfilmproduktion i dag.

Størstedelen af de 20 % har ligget gemt væk, utilgængelige for offentligheden - indtil nu, hvor de kommer frem i lyset igen på Stumfilm.dk. Sammen med plakater, fotografier og tematekster og med tiden også manuskripterne og datidens anmeldelser. Og mine webfilm. Alt er gratis og frit tilgængeligt.

God fornøjelse!”

Om Stumfilm.dk

Stumfilm.dk er Filminstituttets nye streamingsite med danske stumfilm. Her kan man følge med i digitaliseringen af over 400 film fra perioden 1897-1928, det vil sige alle bevarede danske stumfilm.

Man kan streame filmene og se bl.a. plakater, fotografier, tematekster, manuskripter og datidens anmeldelser. Alt er gratis og frit tilgængeligt. Det er et filmarkæologisk kæmpeprojekt, der løber over fire år, og det bliver både omfattende og uforudsigeligt. En del af filmene har ikke været set siden 1920’erne.

Stumfilm.dk er det hidtil største filmhistoriske formidlingsprojekt i Danmark, og der knytter sig et dansk-tysk forskningssamarbejde til det.

Projektet er muliggjort af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og A.P. Møller Fonden, der hver har doneret 10 millioner kroner.

Udover Stumfilm.dk har Filminstituttet også streamingsitet 'Danmark på film', der rummer historiske dokumentarfilm.