Svend-priserne 2013

SVEND-PRISER. Onsdag den 28. august blev Svend-priserne uddelt. Trine Dyrholm løb med titlen Årets bedste kvindelige skuespiller for "Den skaldede frisør", "Jagten" blev Årets mest populære film og Mads Mikkelsen Årets bedste mandlige skuespiller for samme film.

Svend-prisen adskiller sig fra Bodil-prisen og Robert-prisen, ved at det er publikum, der udpeger vinderne, som er blevet fundet blandt årets mest sete biograf-film i perioden 30. juni 2012-30. juni 2013.

I alt syv vindere modtog Svend-statuetten, der blev uddelt for niende år i træk.

Årets vindere

  • Årets mest populære danske film: Jagten
  • Mest populære danske børnefilm: Otto er et næsehorn
  • Årets mest populære udenlandske film: De urørlige
  • Årets mest populære udenlandske børnefilm: Madagascar 3: Europe’s Most Wanted
  • Årets bedste kvindelige skuespiller: Trine Dyrholm - Den skaldede frisør
  • Årets bedste mandlige skuespiller: Mads Mikkelsen - Jagten
  • Årets nye danske håb: Molly Blixt Egelind

Svend-prisen arrangeres af Svendborg Kommune i samarbejde med FAFID (Foreningen af Filmudlejere i Danmark), Producentforeningen og FilmFyn.

Efter prisuddelingen blev Årets mest populære film, "Jagten", vist.