Temanummer om kropssprog

KOSMORAMA. Der er ikke skrevet mange akademiske linjer om kropssprog i levende billeder. Det råder Kosmorama bod på med dette temanummer om body language, der blandt andet stiller helt skarpt på stjernerne på den røde Oscar-løber og penissens udfoldelsesmuligheder.

Kropssproget er afgørende for, hvordan vi forstår hinanden. Og selvom vi ser det hver eneste dag i levende billeder, er der ikke skrevet mange filmfaglige ord om kropssprog i film og på tv. Er det overhovedet et sprog? Og hvordan former film og tv non-verbal kommunikation?

Kosmorama handler i denne omgang om kropssprog generelt, kropssprog som primær betydningsdanner i stumfilm, kropssprogets afgørende betydning i kunstfilm, hvor det sagte ikke altid er til at stole på, penissens kropssprog i erotiske og pornografiske film og endelig det glamourøse og stærkt koreograferede kropssprog, som stjernerne betjener sig af på den røde løber ved de årlige Oscar-uddelinger.

Kosmorama

Find og læs filmvidenskabelige artikler på www.kosmorama.org 

Kosmorama #258

De fem artikler i dette nummer udspringer af et to-årigt netværksprojekt, organiseret i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Det Danske Filminstitut. Alle artikler er på engelsk.