Tilmelding af Danmarks Oscar-bidrag

TILMELDING. Der er kommet ny procedure for indstilling af film til en Oscar. Derfor skal producenter nu selv tilmelde deres film til den danske Oscar-komité. Frem til den 4. august tager Det Danske Filminstitut imod tilmeldinger til Danmarks Oscar-bidrag.

Hvert år udvælger den danske Oscar-indstillingskomité et bidrag, som sendes til Academy of Motion Pictures Arts & Sciences (AMPAS) for at repræsentere Danmark i Oscar-kategorien "Best International Feature Film Award". Der er nu åbnet for tilmelding af både spille- og dokumentarfilm til Oscarkomiteens behandling.

Grundet ændrede procedurer hos AMPAS skal producenter som noget nyt selv tilmelde deres film til den danske Oscar-komité. 

Der er følgende krav til filmenes kvalificering

  • Filmens biografpremiere skal have fundet sted i Danmark mellem 1. december 2022 og 31. oktober 2023 med visninger for betalende gæster i en kommerciel biograf i mindst 7 dage i træk
  • Filmen skal have dansk hovedproducent
  • Filmens dialog skal være mindst 50% ikke-engelsk sproget
  • Filmen skal være mindst 40 minutter lang
  • Screener-link skal være tilgængelig for Oscar-komitéen i perioden 4. til 24. august

Indsend venligst følgende information:

  • Original titel
  • International titel
  • Dato for dansk biografpremiere
  • Instruktør
  • Producent
  • Distributør
  • Salgsagent
  • Kontaktoplysninger producent (e-mail samt mobilnummer)

Indsend oplysningerne senest fredag den 4 august til international@dfi.dk

Eventuelle spørgsmål kan sendes til lizetteg@dfi.dk