Tre danske film til Sundance Festival

 


Dear Wendy (foto: Astrid
Wirth)

Pressemeddelelse1.
december 2004
Thomas Vinterbergs "Dear
Wendy" får verdenspremiere på Sundance Film Festival i Utah, USA. Filmen
vises i serien Premieres med 24 film af etablerede instruktører.
Festivalen afholdes 20.-30. januar, og "Dear Wendy" præsenteres ved en
officiel gallavisning lørdag den 22. januar.
Susanne Biers "Brødre"
er udtaget til World Cinema Dramatic Competition, et nyt
konkurrenceprogram på festivalen, som tidligere kun havde
konkurrenceserier for amerikanske film. I den parallelle World Cinema
Documentary Competition deltager det danske produktionsselskab Team
Productions "Liberace of Baghdad", instrueret af Sean
McAllister.
Robert Redford startede
Sundance Film Festival i 1984 for at støtte film med højt kunstnerisk
niveau, og festivalen anses nu for være en af de vigtigste platforme for
spillefilm på det nordamerikanske marked.
"Dear Wendy" er blevet
til på baggrund af Lars von Triers originale manuskript. 18-årige Dick,
der bor i en fattig amerikansk mineby i Midtvesten, kommer ved et tilfælde
i besiddelse af en pistol. Han er pacifist, men oplever våbnets magt og
muligheder og tager initiativ til at danne Dandierne, et broderskab af
bevæbnede, fredselskende og jævnaldrende tabere. Thomas Vinterberg har
samlet et hold unge internationale skuespillere, hvor engelske Jamie Bell,
der spillede hovedrollen i "Billy Elliot", har rollen som Dick. Filmen har
dansk premiere den 4. februar.
"Dear Wendy" er
produceret af Lucky Punch I/S, et Nimbus/Zentropa selskab ved producer
Sisse Graum Jørgensen, der også har produceret "Brødre" for
Zentropa.
"Brødre", der er en af
årets store biografsucceser set af 430.000, er allerede købt til
distribution i de amerikanske biografer.
Dokumentarfilmen
"Liberace of Baghdad", følger Samir Peter, engang Iraks mest berømte og
berygtede pianist, i perioden fra januar 2004 frem til dette efterår.
Gennem Samir og hans familie giver filmen et sjældent indblik i det nye
Irak i en tid, hvor alle irakeres liv har ændret sig dramatisk. Filmen er
produceret af Mette Heide fra Team Production for BBC &
TV2/Danmark.
Sundance Film Festival:
www.sundance.org
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
FilminstitutLizette Gram, 3374 3506, lizetteg@dfi.dkLars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk