Tre danske filminstruktører i Cinemateket

Pressemeddelelse 15.05.2003
I løbet af den kommende
uge besøger tre danske filminstruktører Cinemateket i København for at
præsentere deres film og lægge op til dialog med publikum.
Onsdag den 21. maj kl.
19 præsenterer Jens Loftager sin anmelderroste dokumentarfilm "Krig", en
film om menneskets adfærd og oplevelser under og efter krigens ekstremer.
Pressen skrev at, det er "en film, man på én gang bliver tynget, opløftet
og klogere af, og at den er en "gribende blanding af reportage, digt og
essay om den uløselige konflikt mellem medmenneskelig moral og
militærmagt." Filmen er anden del i Loftagers trilogi "Ord", "Krig" og
"Tro". Filmen vises i maj desuden i Odense, Århus og Ålborg og til juni
igen i Cinemateket.
Torsdag den 22. maj kl.
19.15 er der premiere på Kassandra Wellendorfs "Close". Er det overhovedet
muligt - i en kultur, hvor medierne dagligt overeksponerer krop og
seksualitet - at skabe nye og anderledes billeder af kroppen og det
erotiske møde? Instruktøren Kassandra Wellendorf, fotografen Erik Molberg
Hansen og klipperen Åsa Mossberg har sammen søgt at skabe filmiske udtryk
for følelser som angst, nærhed og afstand uden at forvandle kroppenes møde
til klichefyldt erotik. Filmen varer 16 min. og vises både før og efter
debatten. Det er filmens officielle premiere, og der bydes på en
forfriskning efter visningen.
Søndag den 25. maj kl.
16.45 er digteren Pia Tafdrup hovedperson på og foran lærredet, når
Cinemateket viser Cæcilia Holbek Triers nye dokumentarfilm "Tusindfødt -
digteren Pia Tafdrup". Cinemateket har inviteret instruktør og digter til
en dialog med publikum om film og digtning ved denne særvisning. Filmen
vises i Gloria i København i maj.
Der er fri entré til
alle arrangementerne, og det tilrådes at reservere billetter på 3374
3412.Se mere på www.cinematek.dk
og i pressroom.dfi.dk
Pressekontakt
"Krig",Lotte Lund: 3538 7200, 6138 5552, ll@cosmo.dk / lotte.lund@mail.dk
Pressekontakt
"Tusindfødt - digteren Pia Tafdrup"Lise Saxtrup: 2026 7440, ls@cosmo.dk
Pressekontakt
"Close"Kassandra Wellendorf: 2819 7656, kasswell@hotmail.com
Kontakt Det Danske
Filminstitut:Morten Udsen, 3374 3555, mortenu@dfi.dk