Tre danske IDFA-nomineringer

Gode chancer for priser til danske film i Amsterdam.

Det blev til hele tre danske nomineringer onsdag aften i Amsterdam, som danner ramme om IDFA-festivalen. Dansk film har dermed mulighed for priser i alle de konkurrenceprogrammer, hvor de er repræsenteret.

Danske nomineringer

  • "Terrorist ved et tilfælde" – Miki Mistrati og Nagieb Khaja – Mid-Length Competition
  • "Alberts vinter" – Andreas Koefoed – Short Competition
  • "Book of Miri" – Katrine Philp – Student Competition

Chancerne for en dansk pris ser gode ud. Udover jury-priserne, er der mulighed for publikumspriser. Eksempelvis modtog Kaspar Schröders ”Opfindelsen af Dr. Nakamats” et lovende bifald ved sin internationale premiere.

Om det bliver til danske priser afgøres fredag kl. 16.00 hvor award-cermonien finder sted i den smukke Tuschinski-biograf.