Tre film der gør, at du aldrig kan gå tilbage og være den samme

Torsdag den 8. oktober introducerer instruktør-talentet Johan Melin tre af sine yndlingsfilm: "I Stand Alone", "Ordet" og "Vacas". Vær med fra kl. 19:00 i Cinemateket.

Svensk/danske Johan Melin står bag "Steppeulve", som er en af de senere års mest roste afgangsfilm fra Filmskolen. Hans anden spillefilm "Profetia" får verdenspremiere som Månedens film i Cinemateket senere i oktober. Samtidig har Melin udvalgt ni af sine yndlingsfilm til serien "Johan Melin vælger film", der torsdag den 8. oktober lægger ud med tre film, som han selv introducerer:

Kl. 19:00: "I Stand Alone" (93 min.)

Billetter

Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg:

Gothersgade 55
tlf. 3374 3412.

Online-bestilling på www.cinemateket.dk.

Johan Melin: "Jeg har valgt den, fordi den handler om ensomheden, når den er værst; den rodløse, trøstesløse, humorbefriede ensomhed. Dette er Sartre, Camus, Dostojevskij på gaderne i et hul af Frankrig - med den gamle slagter på flugt fra samfundet og sig selv. Filmen indeholder nogle fuldkommen absurde vendinger. Volden er inde i dit hoved – ikke i filmen. Intens og kompromisløs som en debut bør være".

Kl. 19:30: "Vacas" (96 min.)

Johan Melin: "Et baskisk maleri, der pludselig får liv og udfolder sig som en meget poetisk og fri slægtskrønike. Jeg elsker film, der samler mennesker. Dette er en af de bedste".

Kl. 21:30: "Ordet" (128 min.)

Johan Melin: "Jeg var fysisk rystet, da jeg så Dreyers film – af dens minimalisme og kølige perfektion, som giver mulighed for at synke ned i filmen, som var den et maleri. En rejse ind i det ordløse".

Bestil billetter og læs mere om filmene i serien "Johan Melin vælger film".
Se også serien "Månedens film: Profetia"

Tags: