Uden en trævl

CINEMATEKET. Da Danmark for 50 år siden som det første land i verden afskaffede voksencensuren og slap billedpornografien løs, vakte det international forargelse. Cinemateket markerer jubilæet for den seksuelle revolution i dansk film. Programredaktør Jesper Andersen introducerer her serien.

”Er det tilladt at vise den slags,” spørger gymnasiepigen Susanne i Knud Leif Thomsens ’Gift’ fra 1966, da hendes øretæveindbydende kæreste præsenterer 16 mm-optagelser af kopulerende heste, køer og mennesker. ”Det bliver det,” svarer kæresten, hvilket han som bekendt fik ret i. 

’Gift’ var udtænkt som en moralsk advarsel mod pornografiens væsen, men at censuren forsynede filmens hardcore-pornografiske klip med store hvide krydser førte i stedet til en debat om afskaffelse af censuren. 

Fakta

I serien 'Uden en trævl' viser Cinemateket 10 film fra perioden omkring billedpornografiens frigivelse i Danmark – alle med introduktion. Serien løber fra den 30. maj til 15. juni. Læs mere.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Jesper Andersen 
Programredaktør 
Tlf. +45 2125 6170 
jespera@dfi.dk

I maj 1969 – for 50 år siden – sløjfede Danmark voksencensuren og slap billedpornografien løs. Den internationale forargelse var stor, men enkelte røster roste Danmark for nationens frisind og for at tage ytringsfriheden alvorligt. 

Filmiske forspil

Den seksuelle revolution i dansk film havde dog været undervejs i længere tid, repræsenteret af f.eks. ’Jeg - en kvinde’ (1965), der blev et internationalt gennembrud for danskproducerede sexfilm. Alene i USA solgte filmen over 10 millioner biografbilletter. 

Den seksuelle indvielse af den unge kvinde var også hovedtemaet i en anden af tidens kassesucceser ’Uden en trævl’ (1968). Filmen havde premiere lige før 1969-loven og blev totalforbudt, men den blev hurtigt sluppet fri igen efter fire mindre fraklip. 

Der er ingen tvivl om, at de saftige sexscener først og fremmest var tilrettelagt for det mandlige blik

- Jesper Andersen

’Uden en trævl’ følger gymnasiepigen Lilian, der er bange for at være frigid, men efter omfattende ’undersøgelser’ af dr. Petersen (Morten Korch-helten Ib Mossin i sin pornodebut) bliver hun overbevist om det modsatte. Da Lilian er blevet student og kureret for sine hæmninger, rejser hun rundt i Europa som sexturist. 

Cinemateket præsenterer ovenstående tre film, der varmede op til gennembruddet plus en række af de film, der fulgte i kølvandet på 1969-loven. Det drejede sig blandt andet om dokumentariske reportager fra det berygtede danske pornomiljø, herunder Annelise Hovmands ’Et døgn med Ilse’ og Nils Vest tre dokumentarer ’Sex en gros’, ’Zurp Atamn’ og ’Hvem skal med hvem?’

Pornoaktører og folkekære skuespillere

De mest kendte film fra perioden efter 1969-loven er dog Palladiums Sengekantskomedier og producenten Anders Sandbergs Stjernetegns-film. Med de to serier lykkedes det at trække et stort mainstreampublikum i biografen til porno pakket ind i hyggelig folkekomedie. At folkekære skuespillere som Poul Bundgaard, Karl Stegger og Arthur Jensen her optrådte side om side med pornoaktører skabte ganske vist nogen stilforvirring, men medvirkede til at legitimere filmene som bred folkelig underholdning. 

For de fleste mennesker lå den store omvæltning uden tvivl i, at det, der hidtil havde tilhørt privatlivets fred – i dobbeltsengen eller på bagsædet af forældrenes Volvo – nu var blevet et offentligt tema. Cinemateket præsenterer de tre bedste sengekants- og stjernetegnsfilm, ’Mazurka på sengekanten’ (1970), ’I jomfruens tegn’ (1973) og ’Der må være en sengekant’ (1975).

På sengekanten og i stjerners tegn

Bølgen startede med ’Mazurka på sengekanten’ (1970), hvori den populære lektor Mikkelsen – spillet af den mandlige favoritjomfru i dansk film, Ole Søltoft - står for at skulle forfremmes til rektor, men han skal være gift for at få embedet. Mikkelsen er imidlertid seksuelt helt uerfaren, og hans elever sender ham derfor på en erotisk udviklingsrejse. Filmen blev afsat til hele verden. I Sverige blev den set af over halvanden million og var den mest populære udenlandske film i både 1971 og 1972. 

En anden succesrig sengekantsfilm var ’Der må være en sengekant’ (1975), hvori en saftig lesbisk affære og konebytning i ly af mørket kurerer henholdsvis seksuel blufærdighed og vaneægteskaber med deres søvndyssende tv-foredrag og rutinemæssige onsdagsknald. 

'Jeg - en kvinde' (1965)

’Der må være en sengekant’ nærmer sig stilmæssigt Stjernetegns-filmene, der alle indeholder hard core sex-scener med nærbilleder af kønsdele i aktion. ’I jomfruens tegn’ er den mest kultdyrkede film i det samlede sengekants- og stjernetegns-univers – ikke så meget for manuskriptet og de anstrengte skuespilpræstationer, men mere for filmens hippieromantik og de syrede gruppesex-scener. Bag kameraet stod datidens stjernefotograf Henning Kristiansen, som også var fotograf på f.eks. Henning Carlsens ’Sult’. I Gyldendals danske filmguide hedder det om ’I jomfruens tegn’: ”En saftig kødelighed tilstræbes og nås ganske ofte”. 

Tilrettelagt for det mandlige blik

I 1970’ernes erotiske komedier er kvindelig nøgenhed og kvindelig seksuel åbenhed langt mere synlig end mandlig nøgenhed og seksualitet. I den offentlige debat blev der argumenteret for, at det var positivt for kvinders frigørelse og selvopfattelse, men der er ingen tvivl om, at de saftige sexscener først og fremmest var tilrettelagt for det mandlige blik.

'I Jomfruens tegn' (1973)

I begyndelsen af 1970’erne blev pornoen accepteret for sit bidrag til ytringsfriheden og det berømte danske frisind. Med kvindebevægelsens start blev den seksuelle revolution betragtet med en hastigt voksende kvindelig mistænksomhed, og pornografien mistede sin avantgardestatus. ”Går din mand i seng med dig eller din kusse,” hed det blandt andet i kvindebevægelsens pamfletter, der også var vendt mod de erotiske komedier. 

Publikum synes i slutningen af 1970’er desuden og at være blevet træt af pornofilm, og i 1980’erne kom det nye videoformat, der sendte pornoen ud af mainstreambiograferne og tilbage bag hjemmets fire vægge. 

Podcast 🎧

I denne uges udgave af Cinematekets podcast 'Cinemateksprogrammet' kan du høre endnu mere om, hvordan de erotiske lystspil blev en del af dansk folkekomedie og om, hvilken betydning den seksuelle revolution fik for dansk film.

Vært: Martin Bunk
Gæst: Jesper Andersen, programredaktør i Cinemateket

Tidligere områdedirektør ved Det Danske Filminstitut, Dan Nissen, har forsvaret de senere så udskældte sengekants- og stjernetegnsfilm med, at de trods alt repræsenterede ”et vist antiautoritært frisind, et opgør med den borgerlige kristne moral”. 

De er i alt fald et kuriøst og underholdende bidrag til den danske kulturhistorie, hvilket man kan forvisse sig om i Cinemateket fra den 30. maj. Alle 10 film præsenteres med introduktion.