Undskyld fra Max Kestner

Billede til artiklen Undskyld fra Max Kestner

Filminstruktøren Max Kestner fulgte tilblivelsen af Kamilla Wargo Breklings forestilling "Undskyld", der blev sat op i Turbinehallerne i 2005.

Fredag den 3. april kl. 19.00 er der verdenspremiere på hans film "Næste gang bliver vi fugle", der skildrer skuespillerne og teaterinstruktørens arbejde med at udvikle stykkets flerstemmige teatermonologer. Du har nu chancen for at deltage ved det enestående arrangement på Portscenen i Skuespilhuset.

Filmen varer 40 minutter. Skuespillerne Ditte Hansen, Bodil Jørgensen, Christiane G. Koch, Lisbeth Wulff og Marie Louise Wille bidrog i prøveforløbet selv med historier, erfaringer og anekdoter, som blev flettet sammen i instruktør Kamilla Wargo Breklings færdige forestilling, hvor de fem skuespillere på skift tog ordet og lod blod, tårer og galde flyde.

Efter filmen er der debat med Max Kestner, Kamilla Wargo Brekling og skuespillere. Der bydes på vin, specialøl og snacks i Skuespilhusets foyer.

Det er SF Film Production, BikubenFonden, CPH:DOX og Skuespilhuset, der inviterer, og der er stadig ledige pladser. Billetter á 50 kr. kan købes her.