Valhalla Rising: Verdenspremiere i Toronto

Nicolas Winding Refns "Valhalla Rising" får sin verdenspremiere på Toronto International Film Festival, (10.-19. september), hvor den bliver vist ved en "Special Presentation". Hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen og Nicolas Winding Refn deltager ved visningen.

Den stumme kriger One Eye, der besidder overnaturlig styrke, holdes i fangenskab af høvdingen Barde. Efter at have dræbt sine vogtere begynder en voldsom og blodig flugt ind i ukendt land … og ind i sjælens mørke.

"Som barn elskede jeg tre ting: Science fiction, spaghetti westerns og samurai film – genrer hvor heltene har mytiske proportioner; ensomme og tavse krigere, som klarer sig selv. One Eye er sådan en karakter."

"Som barn elskede jeg tre ting," udtaler Nicolas Winding Refn. "Science fiction, spaghetti westerns og samurai film – genrer hvor heltene har mytiske proportioner; ensomme og tavse krigere, som klarer sig selv. One Eye er sådan en karakter."

Yderligere information

Toronto International Film Festival (10.-19. september 2009)
www.tiff.net 

DFI factsheet
Valhalla Rising

Artikel i FILM #66 
Guerrilla-style filmmaking (på engelsk)

Nimbus Film
Producer Bo Ehrhardt, 2627 1110, bo@nimbusfilm.dk  

Dansk distributør
Scanbox Film Distribution, 7022 6202

Danish Film Institute
Lizette Gram Mygind, 2482 3758, lizetteg@dfi.dk  

Kontakt producer Bo Ehrhardt for interview med instruktør Nicolas Winding Refn.

Torontos biografgængere er allerede bekendte med Nicolas Winding Refn. Hans "Pusher-trilogi" blev vist på festivalen i 2005. Mads Mikkelsen har hovedrollen i de to første "Pusher-film".

"Speciale Presentations" er et prestigefyldt program, der viser højtprofilerede spillefilm med store stjerner og instruktører fra hele verden.

"Valhalla Rising" er Nicolas Winding Refns anden store internationale produktion på kort tid. Tidligere i år havde hans "Bronson" verdenspremiere på Sundance Film Festival, der for tiden oplever stor succes rundt i verden. "Bronson" har dansk premiere den 24. juli.

"Valhalla Rising" er produceret af Johnny Andersen, Bo Ehrhardt, Henrik Danstrup med koproducer Karen Smyth for Nimbus Film Productions ApS, One Eye Production, La Belle Allee Productions Ltd., Blind Eye Productions og Scanbox Film Distribution med støtte fra Det Danske Filminstitut. Der er skandinavisk premiere den 5. marts i 2010.