Venedig filmfestivalen – historie og facts

(Opdateret 11. september 2015)

Venedigs filmfestival, der kan prale af at være verdens ældste internationale filmfestival, fandt sted første gang i 1932 og afholdes i år for 72. gang. Under 2. Verdenskrig blev festivalen ikke afholdt et par år og heller ikke i en periode i 1970'erne på grund af politiske modsætninger i Italien. Til sammenligning er Cannes Festivalen først blevet afholdt fra slutningen af 1930'erne. Berlin Filmfestivalen har været afholdt siden 1951.

Hovedprisen blev i 1949 omdøbt til Sankt Markus Guldløven. Inden da havde der været en Grand Prix International og en Mussolini Cup. Siden er Sølvløverne kommet til.

Dansk film i Venedig

På festivalen i Venedig har dansk film ikke haft samme position som i Cannes og i Berlin. Der har været færre film og ganske få priser.

I 1947 modtog både Carl Th. Dreyer for "Vredens Dag" Juryens Specialpris  og festivalens Ærespris, og i 1955 vandt samme Dreyer Guldløven for bedste film med "Ordet". Helle Ryslinges "Sirup" deltog i 1990 i hovedkonkurrencen og blev belønnet med en Sølvløve for bedste manuskript.

Joshua Oppenheimers "The Look of Silence" vandt i 2014 fem priser: Juryens Grand Prix i hovedkonkurrencen, Den internationale sammenslutning af filmkritikeres FIPRESCI-pris for bedste film i hovedkonkurrencen, Federation of Film Critics of Europe and the Mediterraneans Pris for bedste European-Mediterranean Film i hovedkonkurrencen, de italienske online-filmkritikeres såkaldte Guldmus-pris og the Human Rights Nights Award.

Generelt har der ikke været meget fokus på skandinavisk film i Venedig. Det har betydet, at dansk film har haft svært ved at bruge festivalen som et afsæt for efterårets film. Hvor filmfestivalerne i Berlin i februar og Cannes i maj hvert år er besøgt af mange fra den danske filmbranche og Det Danske Filminstitut, kan antallet af danske fremmødte på august-septembers Venedig Filmfestival som regel tælles på to hænder. I modsætning hertil er for eksempel omkring 300 danskere i Cannes og endnu flere i Berlin for at gøre et stort arbejde for at promovere dansk film internationalt, og de to steder mødte danske journalister ligeledes talrigt op for at dække begivenhederne.

I de seneste år har der fra filmbranchens og fra Filminstituttets side været gjort en stor indsats for at få Venedig til at lukke dansk film ind i varmen. Uden for hovedprogrammet har serierne og konkurrence-programmerne for mere æstetisk søgende film inviteret enkelte danske film: I 2003 deltog Jørgen Leths og Lars von Triers dokumentarfilm "De fem benspænd" i Controcorrente, i 2012 Tobias Lindholms spillefilm "Kapringen" i Orizzonti og i 2013 Anna Eborns dokumentarfilm "Pine Ridge" i samme sektion.

De seneste år har dansk film endelig fået åbnet døren til hovedprogrammet, indtil i år dog uden for konkurrence. I 2009 blev Nicolas Winding Refns "Valhalla Rising" således vist i hovedprogrammets Midnight Screenings, og i 2013 Susanne Biers "Den skaldede frisør" ved en gallavisning.

Da festivalen i 2014 inviterede Joshua Oppenheimers "The Look of Silence", var det første gang i 24 år, at en dansk film var med i hovedprogrammets konkurrence. Samme år blev også Lars von Trier budt velkommen med "Nymphomaniac Director's Cut – Volume 2" med verdenspremiere i festivalens hovedprogram uden for konkurrence. 

Priserne på festivalen

I hovedprogrammet, som også lyder navnet Venezia 71, uddeler juryen nu om dage følgende priser til film i konkurrence: Juryens Specialpris, Marcello Mastroianni-prisen for bedste nye unge skuespiller, Manuskript-prisen, Coppa Volpi for bedste mandlige skuespiller, Coppa Volpi for bedste kvindelige skuespiller, Juryens Grand Prix, Sølvløven for bedste instruktion, og Guldløven for bedste film.

I Orizzonti-konkurrenceprogammet er der en Orrizonti-pris for bedste film og for bedste instruktør samt en Special Orizzonti Jury Prize og en Special Orizzonti Jury Prize for bedste skuespiller.

Vredens Dag

Carl Th. Dreyer, 1943

Mens heksejagterne er på deres højeste i 1600-tallets Danmark, forelsker den unge præstekone Anne Pedersdotter, hvis mor i sin tid stod anklaget som heks, sig i sin meget ældre mands søn, Martin. Annes svigermor er imod den uhellige ungdommelige alliance og søger at overbevise præsteskabet om, at også Anne står i kontakt med djævelen. Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente.

Ordet

Carl Th. Dreyer, 1955

I et vestjysk sogn er grundtvigianeren Morten Borgen den største gårdejer. Den mellemste af hans tre sønner, Johannes, er blevet sindssyg og tror, han er Jesus. Den yngste søn kan ikke få lov at ægte datteren af den lokale indremissionske leder, Peter Skrædder.

Sirup

Helle Ryslinge, 1990

Portræt af galleriejeren Lasse Seerup, der er mere forfængelig, end han er kunstner. Han er nærig, nasser på sine venner og er på alle måder jaloux; han kan ikke unde andre medgang og gør, hvad han kan for at forhindre den, og han er sygeligt jaloux over for sin kæreste, hvorfor forholdet også på et tidspunkt går i stykker.

The Look of Silence

Joshua Oppenheimer, 2014

Opfølgeren til "The Act of Killing" vender blikket fra bødlen til ofret, så fokus flyttes fra den overordnede politiske arena til det intimt familiære. Gerningsmændene bag det indonesiske folkedrab går stadig frit omkring, men hvor mange og hvilke liv den enkelte gerningsmand har på samvittigheden, vides ikke altid. I "The Look of Silence" identificerer optikeren Adi den mand, som har dræbt hans storebror.