Verdenspremiere på FILM-X ON THE ROAD i London

Billede til artiklen Verdenspremiere på FILM-X ON THE ROAD i LondonTirsdag den 24. juni var der verdenspremiere på FILM-X ON THE ROAD i London med deltagelse af bl.a. kronprinsesse Mary og kulturminister Brian Mikkelsen.

FILM-X ON THE ROAD er et mobilt interaktivt filmstudie, som giver børn og unge mulighed for at producere egne film på et enkelt 2-3-timers besøg. FILM-X ON THE ROAD er en videreudvikling af FILM-X i Filmhuset i København, der siden åbningen i 2002 har været en stor succes med mere end 14.000 besøgende årligt.

Royalt besøg
Kronprinsessen udtrykte glæde over, at unge lærer om fortælling og filmens evne til at skabe illusioner, så de lærer at forholde sig mere kritisk til medierne. Kronprinsesse Mary talte med mange af de unge engelske filmskabere, som deltog ved premieren, og både prinsessen og børnene så ud til at få gode oplevelser med hjem fra dagen.

Kulturminister Brian Mikkelsen er især begejstret for kombinationen af leg og læring. På grund af den pædagogiske måde konceptet er bygget op, er det muligt for børnene at lave velproducerede film i et tempo, der matcher deres tålmodighed og evner.

Billede til artiklen Verdenspremiere på FILM-X ON THE ROAD i London

En grøn Morris
FILM-X ON THE ROAD består fysisk af en grøn Morris Maskot, et videokamera ved forruden, et lærred bag bagruden og et klipperum. Børnene skal selv lave manuskript, spille rollerne, filme, klippe og lave lyd. Som baggrund for filmene kan vælges forskellige filmstykker, der er lavet af professionelle filmfolk.

Det mobile studie, der har kostet omkring 1.500.000 kr., er økonomisk støttet af Kulturministeriet, Kunststyrelsen, Egmontfonden og Nordisk Film. Efter London vil studiet deltage i Århus Festuge, men interessen for FILM-X ON THE ROAD er allerede stor flere steder verden. Der er blandt andet henvendelser fra Damaskus, Zanzibar og Leeds, der gerne ville kunne tilbyde FILM-X for deres unge.

(Fotos. Øverst: Ian Cuthbert. Nederst: Kari Eggert Rysgaard)

Pressemedelelse
FILM-X
FILM-X ON THE ROAD


Kulturministeriet
Egmont Fonden
Nordisk Film Fonden
Kunststyrelsen, Styregruppen for det Internationale Kultursamarbejde