Vinterrejse: Et underbelyst kapitel om de tyske jøder

CPH:DOX. Anders Østergaards dokumentarfilm 'Vinterrejse' bruger stærke fiktive greb til at belyse et underfortalt kapitel i historien om de tyske jøder under Hitler. Oven på premieren på CPH:DOX kan filmen ses på DRTV og DR2.

Der er lavet mange film om de tyske jøder under Hitlers regime, men ingen helt ligesom Anders Østergaards 'Vinterrejse'.

Gennem en families historie fortæller filmen om Det Jødiske Kulturforbund, der blev stiftet af Goebbels' Propagandaministerium i 1930'erne, og gav jødiske kunstnere, der ellers var blevet forbudt at udøve deres håndværk, mulighed for at optræde foran andre jøder i streng adskillelse fra "almindelige" tyskere – et alternativ til slet ikke at måtte optræde overhovedet.

To af de kunstnere var den unge fløjtist Gunther Goldschmidt og hans hustru Rosemarie, som i flere år spillede symfonikoncerter over hele Tyskland som del af Forbundet, inden de flygtede fra Hitlers regime og startede et nyt liv i USA i 1941.

Se på CPH:DOX og DR

'Vinterrejse' havde verdenspremiere på IDFA i 2019 og dansk premiere på CPH:DOX.

Filmen bliver vist på DR2 den 19. april, men kan ses allerede fra den 9. april på DRTV.

'Vinterrejse' udspiller sig over en weekend årtier senere, hvor deres voksne søn Martin konfronterer sin far med tiden i Tyskland og den pagt, han indgik med djævlen som udøvende musiker i Goebbels' Jødiske Kulturforbund.

Historien bygger på tilblivelsen af Martin Goldschmidts bog 'The Inextinguishable Symphony: A True Story of Music and Love in Nazi Germany' og de samtaler, han havde med sin far om hans tid i Tyskland og hans opfattelse af sig selv som tysker fremfor jøde.

Det er en spillefilm i dokumentarfilmens klæder, som instruktøren siger. For ganske vist optræder Martin som sig selv – en stemme, man aldrig får sat ansigt på – men Gunther spilles af salige Bruno Ganz over et stramt tilrettelagt manuskript. Og 1930'ernes Tyskland genskabes ved at placere skuespillere i detaljerede fotografier fra perioden.

Hvordan opstod idéen til filmen?

"Jeg begyndte at læse om Det Jødiske Kulturforbund, hvilket ledte mig til Martin Goldchmidts bog om sine forældre, der var musikere under forbundet. Der gik det op for mig, at det kunne være interessant ikke bare at gengive og filmatisere bogen, men at gengive den proces, hvormed bogen blev til, altså samtalerne mellem Martin Goldschmidt og hans far. Dermed ville jeg også vise, hvordan den næste generation bearbejder alt det, der skete for forældrene under krigen."

Vi står over for en stor diskussion om, hvor meget der skal til for at være en del af et samfund. Kan vi leve i parallelkulturer, eller er vi nødt til at adoptere de samme værdisæt alle sammen, hvis tingene skal hænge sammen?

- Anders Østergaard

Hvorfor har du valgt hybridformatet mellem spillefilm og dokumentar til at fortælle historien?

"Jeg ville genskabe de samtaler med et manuskript, skrevet dialog og skuespillere, hvilket gør, at filmen minder mest om en spillefilm. Samtidig er samtalerne mellem far og søn den grundlæggende fortælleform i filmen, ligesom i en dokumentarfilm, og derfra var der ikke langt til at sige, at filmen også skulle ligne en dokumentarfilm.

Desuden er jeg meget overfølsom over for anakronismer, så da vi skulle genskabe 1930'ernes Tyskland, var det nærliggende at bruge originale fotografier og placere skuespillerne inde i dem. Så er scenografien præcis som i virkeligheden, hvilket sanseliggør Tyskland i perioden, så man får fornemmelsen af at være der sammen med Gunther."

'Vinterrejse' af Anders Østergaard. Foto: Plus Pictures

Hvorfor ville du gerne fortælle denne historie?

"Jeg er tilbøjelig til at søge historier, hvor kunst, samfund, politik og historie møder hinanden. Og så var historien om Det Jødiske Kulturforbund også en undskyldning for, at jeg kunne beskæftige mig med det store klassiske repertoire, som betyder meget for mig, men som jeg aldrig har haft mulighed for at bruge i mit filmliv.

Jeg har tilbragt mange år i Tyskland og har været fascineret af de tyske jøders historie, fordi de var nogle af de mest assimilerede i verden. Mange af dem gik overhovedet ikke op i at være jøder, men i at være tyskere. Det er en højst aktuel debat: Hvem skal man være, når man bor et sted. Skal man assimileres eller integreres?"

Hvordan adskiller historien om kulturforbundet sig fra andre film om de tyske jøder under Hitler?

Det er ikke ofte, man ser en beskrivelse af den tidlige periode af Hitlers regime, fordi forholdene blev meget værre senere hen. Jeg synes, det er vigtigt at vise, hvordan jødepolitikken var til at starte med, og hvad man gik igennem for at nå frem til den forfærdelige konklusion.

Samtidig er Det Jødiske Kulturforbund dels et underfortalt kapitel i historien, dels fejlfortalt. Der har været en tendens til at beskrive organisationen som en slags modstandsbevægelse, hvor jøderne spillede musik i protest mod de onde tider. Men det er ikke sådan, det hænger sammen. Det Jødiske Kulturforbund ville ikke have eksisteret, hvis det ikke var, fordi nazisterne indførte deres apartheidpolitik. Dengang vidste nazisterne ikke, hvad de ville gøre med jøderne, selvom de talte om massefordrivelse."

Hvorfor er filmen relevant i dag?

"Vi står over for en stor diskussion om, hvor meget der skal til for at være en del af et samfund. Kan vi leve i parallelkulturer, eller er vi nødt til at adoptere de samme værdisæt alle sammen, hvis tingene skal hænge sammen?

Det synes jeg er en interessant og højst relevant diskussion, som jeg håber, at fortællingen om jøden, der ikke vil være jøde, men tysker, kan være med til at nuancere. Gunther så ikke sig selv som jøde – det var en identitet, som Hitler fandt på. Den håndsrækning til det omgivende samfund, tror jeg er ekstremt betydningsfuld." 

Udgivet 22. marts, opdateret 6. april 2020.

Om filmen

'Vinterrejse' er instrueret af Anders Østergaard og produceret af Mette Heide, Thomas Kufus og Tassilo Aschauer for Plus Pictures.