Onsdag den 4. marts modtog DR2's komedie-serie "Piger på prøveløsladelse" en Zulu Award for "Årets danske originale tv-program". Efter både at have underholdt på tv og internettet er turen nu også kommet til det store lærred.
Det er producer Regner Grasten og instruktør Søren Fauli, der står bag filmatiseringen. I samarbejde med Martin Kongstad er manuskriptet skrevet af stand-up komikerne Christina Sederqvist og Linda P, som selv spiller titelrollerne i filmen. Her prøveløslades de to kriminelle piger, som ansættes på Hovedstadens Kristelige TV Kanal. Guderne må vide, at det er en uheldig cocktail.
Indtil "Winnie og Karina" får premiere den 31. juli, må man nøjes med at følge pigerne på internettet.