The Yes Men på CPH:DOX

CPH:DOX. Den satiriske akivistduo The Yes Men kommer til København og præsenterer deres nye film "The Yes Men Are Revolting" på CPH:DOX og debatterer klimaforandringer med bl.a. Alternativet og Greenpeace. Filmen er dansk koproduceret.

De har fået CNN til at dække et falsk pressemøde for lobbyorganisationen Chamber of Commerce, annonceret en ambitiøs CO2-politik på vegne af Canadas klimaminister til klimatopmødet i København og har klædt sig ud som en isbjørn præsenteret som en gave fra Shell til zoologisk have i Amsterdam. Aktivistgruppen The Yes Men, bestående af Mike Bonnano og Andy Bichelbaum, er kendt for deres humoristiske happenings, hvor de udgiver sig som repræsentanter fra multinationale selskaber, organisationer, medier eller offentlige instanser, der pludselig annoncerer nye klimapolitiske tiltag. Fupnumrene bliver altid hurtigt afsløret, men formår at sætte klimapolitikken på dagsordenen.

The Yes Mens aktiviteter er tidligere blevet dokumenteret i "The Yes Men" (2003) og "The Yes Men Fix the World" (2009). I "The Yes Men Are Revolting", instrueret af Laura Nix og duoen selv, arbejder Mike og Andy stadig for at bekæmpe klimaforandringerne. Men de kæmper også med at holde gejsten oppe og venskabet intakt. Det er svært af forene aktivisttilværelsen med familielivet – og når verden ikke har forandret sig efter 20 år, nytter det deres arbejde så overhovedet noget?

Visninger på CPH:DOX

7. nov. 17:15 i Cinemateket

Q&A med The Yes Men og efterfølgende debat om fremtidens miljøaktivisme med repræsentanter fra Alternativet, Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke og NOAH.

8. nov. 12:00 i Grand

Mød instruktøren

8. nov. 16:00 på Godsbanen, Aarhus

Mød instruktørerne. Se mere her

9. nov. 16:30 i Kulturhuset Island Brygge

Film, talk og sejltur

10. nov. 19:30 på Egedal Rådhus

13. nov. Empire Bio 17:30

Se mere på CPH:DOX' hjemmeside

Døm selv, når The Yes Men kommer til København i forbindelse med CPH:DOX, der arrangerer en række events med de to aktivister. Efter premieren den 7. november vil The Yes Men deltage i en paneldebat om fremtidens klimaaktivisme, og ved visningen den 9. november vil duoen komme sejlede til Islands Brygge i en båd bygget af genanvendelige materialer.
 

"The Yes Men Are Revolting" er blevet til med bidrag fra danske filmfolk: Ole Tornbjerg har koproduceret for Chili Film, filmklipper Søren B. Ebbe er en af filmens klippere, filmklipper Niels Pagh Andersen og instruktører Anders Østergaard og Frank Piasecki Poulsen har været konsulenter, og Mikkel Groos og Roar Skau Olsen står for filmens lyddesign. Filmen har modtaget koproduktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Se visninger på CPH:DOX i højrespalten.

Tags: