Laterna magica

En Buddha-formet laterna magica fra 1879.
Læs mere om apparatet laterna magica og dets oprindelse.

Historien 

Laterna magica-apparatet er en tidlig forløber for lysbilledapparatet. Apparatet samt de tilhørende bemalede plader kendes helt tilbage fra 1420, hvor det første gang blev afbildet af italieneren Giovanni Fontana. Den tidligste beskrivelse findes i værket "Magia naturalis" fra 1553.

Laterna magica blev populær og hundredvis af gøglere og andre omrejsende folk drog rundt med forestillinger, som tjente som offentlig underholdning rundt omkring i Europas byer. Forestillinger som disse kendes tilbage fra 1650.

I slutningen af 1900-tallet var det muligt at købe laterna magica-apparater og tilhørende lysbilleder i enhver velassorteret legetøjsforretning.

Teknikken

Laterna magica-pladerne blev fremstillet af glas hvorpå billederne blev malet og ved hjælp af laterna magica-apparatet projekterede man motiverne på en hvid væg eller et klæde. Lysbillederne blev malet med transparent maling på glasplader, der ofte var rektangulære eller kvadratiske.

Tandhjulsystem med håndsving eller Chromatroper blev opfundet af Sir David Brewster i 1846. Denne type laterna magica plade består af to runde glas, hvorpå der er malet farvede mønstre. Glassene er monteret i en træramme i et messingbeslag med et tandhjulssystem. Ved at dreje på et lille håndtag drejer tandhjulene mønstrene i hver sin retning og der opnås en kalejdoskopisk effekt.

Senere hen, efter fotografiets opfindelse i midten af 1800-tallet, blev det muligt at fremstille s/h-billeder på glasplader i stort omfang. Pladerne blev stadigvæk håndkolorerede.

 

Læs også

Katja Rie Gluds artikel om laterna magica