Særsamlinger

Still fra Carl Th. Dreyers "Ordet". Fotograf: Henning Bendtsen
Billed- og Plakatarkivet råder over flere særsamlinger.

Carl Th. Dreyer 

Carl Th. Dreyer-samlingen består af stillfotografier fra Dreyers film samt et stort antal arbejdsfotografier fra optagelserne til blandt andet "Vredens dag", "Gertrud" og "Ordet". Desuden omfatter særsamlingen plakater, kostumetegninger og skitser relateret til Dreyer og hans film. 

Samlingen indeholder 1769 fotografier fordelt på 17 filmtitler samt 3 portrætmapper.

Læs nærmere om Carl Th. Dreyer i Danmarks Nationalfilmografi. Se også bibliotekets Carl Th. Dreyer-særsamling og carlthdreyer.dk

Asta Nielsen

Asta Nielsen-samlingen består primært af stillfotografier fra de mange stumfilm som Asta Nielsen medvirkede i, i perioden 1910-1930’erne. Samlingen indeholder et stort antal portrætfotografier, postkort samt materiale fra hendes tid ved teateret. Derudover indeholder samlingen privatfotografier fra Astas barndom og frem til hendes død i 1972 samt kludebilleder, som hun selv fremstillede blandt andet af kostumer fra hendes filmroller samt plakater relateret til Asta Nielsen og hendes film. 

Samlingen indeholder 1839 fotografier fordelt på 69 filmtitler samt 7 portrætmapper.

Læs nærmere om Asta Nielsen i Danmarks Nationalfilmografi.

Benjamin Christensen

Benjamin Christensen-samlingen består af stillfotografier fra Benjamin Christensens film, både hans fire tonefilm produceret på Nordisk Film samt fra hans mange produktioner i Hollywood (sidste halvdel af 1920erne). Derudover indeholder samlingen portrætfotografier, produktionsstills samt fotos fra årene hvor han var bosat i U.S.A. 

Samlingen indeholder 1929 fotografier fordelt på 17 filmtitler samt 3 portrætmapper.

Læs nærmere om Benjamin Christensen i Danmarks Nationalfilmografi.

Fy & Bi

Fy & Bi-samlingen består primært af stillfotografier fra de mange film som komikerparret Fyrtaarnet og Bivognen – Carl Schenstrøm og Harald Madsen medvirkede i. Samlingen indeholder derudover portrætfotorafier, produktionsstills samt plakater til Fy & Bi-filmene, hvoraf flere er tegnet af Sven Brasch. 

Samlingen indeholder 2127 fotografier fordelt på 49 filmtitler samt 3 portrætmapper.

Læs nærmere om Carl Schenstrøm & Harald Madsen i Danmarks Nationalfilmografi.