Sikring og restaurering af film

Forskellige nedbrydningsstadier for nitratfilm

Det er nødvendigt at sikre og/eller restaurere nogle film, fordi de i deres nuværende form ikke er bevaringsegnede. Med sikring menes, at der fremstilles en sikkerhedskopi (et dupnegativ eller et duppositiv) af filmen på arkivholdigt materiale, typisk polyesterfilm. Ved en sikring ændres der ikke ved udtrykket i det eksisterende materiale. En sikring er, så vidt det er muligt, en tro kopi af originalen.

Når en film restaureres, bliver den også sikret, men undervejs har det været nødvendigt at ændre på filmens indhold. F.eks. ved at finde og indsætte manglende scener fra andre kopier eller at rekonstruere farverne. Dermed forsøger man at genskabe en kopi, som man mener, den oprindeligt har set ud. Læs f.eks. om projekt om Asta Nielsens film - forsvundet og genfundet.

Hvorfor sikring?

Både nitratfilm og acetatfilm nedbrydes, og kan have behov for sikring. Der er dog størst fokus på sikring af nitratfilm, da deres nedbrydning er uforudsigelig og uigenkaldelig. Der findes ikke i dag nogen sikker metode til at måle, hvornår en nitratfilm snart vil begynde at nedbrydes, og det er derfor vigtig, at den bliver sikret inden nedbrydningen starter. Til acetatfilm kan anvendes AD-strips til at følge nedbrydningsforløbet.

Nedbrydningsforløbet for en nitratfilm starter med brune pletter på billedet, dernæst forsvinder billedet helt (billedsølvet i emulsionen bleges). Filmrullen bliver klistret og sprød, og til sidst kan den ikke længere rulles ud.

Hvilke film er blevet sikret?

Så godt som alle danske spillefilm på nitrat er blevet sikret løbende gennem de sidste 40-50 år. Der kan dog forekomme, at sikringer, der blev lavet for mange år siden, i dag ikke har den ønskede kvalitet. Især har det vist sig, at filmens lyd ikke er blevet tilfredsstillende sikret. Hvis ikke originalmaterialet (nitratfilmen) i mellemtiden har nedbrudt sig selv, kan man heldigvis sikre filmen igen.

Dokumentarfilm på nitrat har modsat spillefilm, ikke gennemgået den samme systematiske sikring. Der arbejdes løbende med registrering og sikring af dokumentarfilm.

Hvilke film sikres i dag?

Som rettesnor for sikringsarbejdet er der blevet udarbejdet to lister med henholdsvis spillefilm og dokumentarfilm.

Listen over spillefilm baserer sig på Kosmorama, Tidsskrift for filmkunst og filmkultur, nr. 220, 1996, hvor i der blev lavet en oversigt over dansk films ti årtier. I oversigten fremhæves 101 film, som:

”...ikke alle nødvendigvis er blandt de bedste 101 film. Der er også film, der markerer sig ved at være særligt populære, ved at anslå en trend eller genre eller på anden måde bringe noget nyt der fik betydning.” citat fra Kosmorama, nr. 220, 1996, side 4.

Disse 101 film er så godt som alle gennemgået, og sikringsmaterialer er blevet fremstillet, hvis det har været nødvendigt.

Listen over dokumentarfilm er udarbejdet af Niels Jensen og Tue Steen Møller i 2005 og indeholder 96 film. Der arbejdes i disse år på at registrere, gennemgå materialer og sikre de film fra listen, der måtte have behov for det.

Hvor meget sikres?

Der er i 2009 blevet bevilliget 1.745.000 til sikring af film, plus 250.000 i støtte fra Nordisk Film Fond til specifik dokumentarfilmssikring.

Beløbet til sikring af film har været faldende de senere år. I 2003 var der bevilliget 2.8 million, i 2005 2.2 million og i 2007 blev der bevilliget 2 millioner kr.

I runde tal koster det 50.000,- at sikre en dokumentarfilm og 150.000,- at sikre en spillefilm. Prisen for en restaurering er ofte væsentlig dyrere afhængigt af, hvordan restaureringen skal foretages.

Billeder af nedbrudte nitratfilm