Et smugkig på den nøgne film

EFG-TEMA. Erotikken er emnet for tyve stumfilm, som udgør den allertidligste østrigske filmkunst. Disse kortfilm viser, at de levende billeder på mange måder er fotografiet og det skrevne ord overlegent, når det kommer til erotikken.

Om EFG

European Film Gateway (EFG) er et digitaliseringsprojekt, hvis overordnede mål er at skabe en visuel indgang til den europæiske filmarv. På deres hjemmeside kan man finde snart 500.000 film, billeder og tekster om alt fra den første danske film til sjældne kortfilm af eksempelvis Lars von Trier.

Fra Brødrene Lumières første billeder af toget, der ankommer på stationen, og gartneren, der vandes, har filmen dokumenteret og fortalt. De levende billeder kan fremvise verden, virkeligheden, mennesket, kroppen. Film gør os nysgerrige, måske endda klogere, mens de pirrer vores sanser på forskellig vis.

Dansk film havde da heller ikke skudt mange løver og isbjørne, før Asta Nielsen foldede sig ud i sin erotiske gaucho-dans, og dansk films største tidlige eksportsucces var et erotisk melodrama om hvid slavehandel.

I modsætning til dansk film fødtes den østrigske film ganske nøgen. Hvor man i Danmark måtte tage ti års tilløb til nøgenheden, så er de første bevarede film i Østrig tyve små erotiske film. De er en væsentlig del af Filmarchiv Austrias bidrag til EFGs filmportal.

Fra slørdans til ægteskabsbrud?

Schleiertanz / Slørdans (1906), Baden verboten / Badning forbudt (1906) og Jugendspiele / Ung leg (1906),) er typiske titler. Bag disse titler fra produktionsselskabet Saturn gemmer sig en rørende uskyld, uanset om filmene skildrer tre unge piger, der bliver grebet i at overtræde et badeforbud, eksotiske sensationsberetninger om slaverov eller de tre gratier, der vækkes til live i en billedhuggers drøm.

Samtiden har utvivlsomt opfattet de vovede billeder som pornografiske, men nøgenheden har sin egen uskyld, som emmer af erotik på en helt anden måde, end den allestedsnærværende eksponering af hud, der præger dagens mediebillede i og uden for pornografien.

Den naturlige nøgenhed

Saturns kortfilm, der dukkede op et år efter Sigmund Freuds "Tre afhandlinger om seksualteori", er det lyse modstykke til nutidens østrigske film, hvor eksempelvis La pianiste / Pianisten (Michael Haneke 2001) og Hundstage / Hundedage (Ulrich Seidl 2001) viser en på alle måder ulystfuld seksualitet.

I Saturns film er nøgenheden derimod naturlig og lystfuld, også når den overskrider de rammer, der gives af myndighederne og konventionerne. De tyve nøgenfilm bliver dermed indirekte en brik til forståelse af østrigsk kultur, der i starten af det tyvende århundrede synes både draget og frastødt af kønnet og seksualiteten.

Sammen med eksempelvis Arthur Schnitzlers frisindede skuespil udgør de tyve nøgenfilm således et nødvendigt korrektiv til Gustav Klimts fatalt forførende kvinder og Egon Schieles malerier af en martret seksualitet fanget i en blanding af begær og afsky.

Saturns tyve erotisk legende kortfilm minder os om den frigørende kraft, der ligger i nøgenheden.