Privat familiefilm af erhvervsfamilierne omkring F.L. Smidth & Co., grundlagt af ingeniørerne Frederik Læssøe Smidth (1850-1899), Alexander Foss (1858-1925) og Poul Larsen (1859-1935). Familierne kom også sammen privat. Her er de bl.a. i familien Smidths hus på Amalievej 3 på Frederiksberg, på ferie i Frankrig og i sommerhuset i Skeldal nær Salten Langsø i Midtjylland.
Følgende indholdsbeskrivelse stammer fra filmens originale dåse:
"På Amalievej, Torkild i barnevogn med Jørgen og Kelsen i Frederiksberg Have. På Folebakke med Kjærgårds, der fiskes efter tudser; sneboldskamp på Folebakke. Frankrig ved stranden med Einar. Og børnene, i haven i Cette med Jørgen og Torkild. På Amalievej med Bror og Søsters børn, Fru Bendix-Hansen, der samles pærer."
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.