1) Korea: Det danske hospitalsskib 'Jutlandia' ankommer til Fusan i Korea og får en hjertelig modtagelse af befolkningen. Præsident Syngman Rhee hilser på kommandør Kai Hammerich.
2) Feltmarskal Sir Bernard Law Montgomery besøger danske militærforlægninger på Kronborg og i Høvelte. Senere kransenedlægning i Mindelunden.
3) USA: Ægteparret Julius og Ethel Rosenberg idømmes dødsstraf i New Yorks højesteret for atomspionage. Parret og en medsammensvoren føres til retsbygningen.
4) USA: Den franske præsident Vincent Auriol på officielt besøg i USA for at mindes de faldne under 2. verdenskrig. Auriol holder tale for Kongressen i Washington.
5) Jubilerende herrefrisør i København genskaber 'oldefars barbersalon'. Kunderne bliver barberet og friseret med samme typer redskaber, som man brugte for 80 år siden.
6) Internationalt modeshow på 'Ambassadeur' i København. Kreationer af Gredana-stoffer vises af udenlandske mannequiner.
7) England: Galop. Grand National Steeple-chase 1951. Flere dramatiske styrt. Kun to heste ud af 40 gennemfører løbet.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.