Propagandafilm fremstillet for Venstres Ungdom: En ung mand, Jørgen, forlader landbruget for at tage til København og se byens muligheder an. Hans kæreste Inger følger ham til stationen. Rejsen går med lyntoget 'Midtjyden' og over Storebælt med færge. Jørgen ankommer til København, hvor han vises rundt af fætter Hans - seværdighederne, heftig trafik, industriarbejdspladserne og byens slumkvarterer. Byens skyggesider afskrækker Jørgen, og han rejser snart tilbage til Jylland igen. Her begynder han at deltage i politisk ungdomsarbejde for Venstre sammen med Inger, der trofast har ventet på ham. Han deltager i studiekredse og stævner.